
Læs nyhedsbrevet på nettet https://newsletter.au.dk/t/j-e-ecddg-tudridjks-h/ Institut for Fysik og Astronomi Uge 6/2023 Newsletter in English Test af varslingsanlæg Torsdag d. 9/2 Torsdag d 9/2 testes AVA anlægget på fysik (bygning 1520-1526) i tidsrummet mellem 6:00 – 7:30. Der vil være musik i højttalerne i tidsrummet mellem 6:00 til 7:30 MØD EN MEDARBEJDER PÅ IFA Månedens bidrag fra Torben Hyltoft Thomsen, Forskningstekniker Fortæl kort om din vej til IFA/AU. Hvor har du været før? "Jeg er født og opvokset i Aarhus og omegn, og er i en familie bestående af håndværkere, primært i metalfagene. Efter endt skolegang var jeg på Gymnasiet og afsluttede en Matematisk/Fysisk Studenter eksamen. Jeg havde en ide om, at jeg skulle være Maskiningeniør. Efter gymnasiet havde jeg et behov for at lade bøgerne og lektierne hvile lidt, så jeg startede en uddannelse som Maskinarbejder, det man i dag kalder en Industri teknikker. Herefter var jeg ansat ved en virksomhed, der hed AMC-Schou, som havde til huse på Aarhus havn ved Skolebakken, lige over for Katedralskolen. Jeg havde det så godt med håndværket, at jeg blev i det. I stedet for efteruddannede jeg mig, med en teknonom uddannelse i økonomi og organisation. Det er grundfag man skulle bruge, hvis man havde lyst til at arbejde med produktionsledelse. Jeg arbejdede et par år for Terma Elektronik i Lystrup med Kvalitets sikring og PTA, kom tilbage til AMC-Schou i en årerække og var et smut på Kamstrup i Stilling. I foråret 1998 søgte IFA en forskningstekniker med håndværker baggrund, jeg ansøgte om jobbet og blev tilbudt stillingen med opstart 1. Maj 1998. Set bagud har jeg været heldig og privilegeret. Jeg har fået mulighed for at arbejde med mange varierede opgaver og lært nye ting hele tiden i samarbejde med mange forskellige kollegaer. Ved IFA blev jeg, som skrevet, ansat som Forskningsteknikker." Hvad er det bedste i dit job? "Jeg går altid glad på job, IFA er en fantastisk arbejdsplads, der er en mangfoldighed i opgaverne og når man arbejder sammen med super dygtige og dedikerede kolleger, det gælder både studerende, forskere, administrationen og folk i værksted, konstruktion og service, ”Whats not to like”." Læs hele interviewet [https://phys.au.dk/aktuelt/nyhed/artikel/moed-en-medarbejder-paa-ifa-7] Mohsen Salimi ny postdoc hos Aurelien Dantan Mohsen Salimi fra Iran, startede 1. februar som postdoc for en 2-årig periode i Aurelien´s gruppe. Mohsen: "I was a graduate student in the laboratory of Dr. S.M.R. Milani Hosseini, where I fabricated smartphone-based gas sensors for point-of-care and non-invasive diagnosis applications. At my Ph.D. level, I worked on a ZnO nanosheet-based chemiresistor that exhibited a high response to a low concentration (ppb level) of lung cancer-related volatile organic compounds. The fabricated smartphone-based device has the potential for noninvasive diagnosis of lung cancer in the early stage by analyzing biomarkers in exhaled breath. In my master's degree, I worked on the fabrication of a miniaturized optical flow detector for the online determination of arsenic and nitrite in water samples. Læs hele artiklen [https://phys.au.dk/aktuelt/nyhed/artikel/mohsen-salimi-startede-1-februar-so...]. Scientific Highlight - Februar Undersøgelse af isskyer i kosmos I en ny artikel [https://www.nature.com/articles/s41550-022-01875-w#Sec9]af McClure et al. i Nature Astronomy har lektor Sergio Ioppolo fra Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet undersøgt isområder i interstellare skyer i forsøget på at finde de grundlæggende byggesten til liv. Holdet bag denne undersøgelse omfatter 42 internationale eksperter inden for astrokemi, astrofysik, stjernedannelse og interstellært medium fra 10 lande, som samarbejdede om at indsamle og analysere data fra James Web Space Telescope's IceAge Early Release Science-program. Deres resultater tyder på, at dannelsen af simple og komplekse molekyler, som vi ser i vores solsystem, begynder meget tidligt i et vand-is-rigt miljø. Er de grundlæggende grundstoffer, der udgør livet (som vi kender det på Jorden), unikke? For at besvare dette spørgsmål må vi følge de essentielle molekylære bestanddele af liv, såsom kulstof (C), brint (H), ilt (O), kvælstof (N) og svovl (S) fra deres dannelse i tætte skyer i universet, og hvordan de bliver inkorporeret i de planetdannende regioner i de skiver, der observeres omkring unge stjerner. Disse bestanddele begynder som elementer fanget i islag, der er dannet oven på støvkorn, og bliver derefter mere komplekse over tid gennem en række kemiske processer, som afhænger af deres miljøforhold. Så hvordan kan vi studere denne proces? Svaret ligger i en kombination af nye observationer, banebrydende laboratorieeksperimenter og omfattende kemisk modellering. Læs artiklen [https://phys.au.dk/aktuelt/nyhed/artikel/scientific-highlight-1-1-1-1]. Sæt X 2. marts: Diversitets- og ligestillingskonference Hvordan skaber vi en arbejdsplads, hvor man føler sig inkluderet, og som fremmer diversitet og ligestilling? Det er afsættet for administrationens workshop på Aarhus Universitets diversitets- og ligestillingskonference den 2. marts. Workshoppen sætter fokus på, hvilke særlige udfordringer og behov der er i enhedsadministrationen, og hvilken forskel øget diversitet kan gøre i relation til AU's kerneopgave(r). Kommende universitetsdirektør, Kristian Thorn, byder velkommen til administrationens workshop, som foregår på dansk. Se programmet for workshoppen her [https://events.au.dk/diversityinthemaking/parallel-sessions] Workshoppen ligger i forlængelse af konferencens fælles program, som begynder i Aulaen kl. 10.00 med tre oplægsholdere, som hver især vil dele erfaringer fra deres sektor: • Anders Dons, Nordic CEO, Deloitte • Rebecca Matthews, direktør på ARoS • Jeff Hearn, professor ved Human Geography, Örebro University Se programmet for første del i Aulaen [https://events.au.dk/diversityinthemaking/conferenceprogramme] (Bemærk, at denne del foregår på engelsk) Tilmeld dig her [https://events.au.dk/diversityinthemaking/signup] (pt. venteliste). Lost & Found Har du tabt en genstand et sted i huset, vil den typisk blive indleveret i informationen, så kom ind og se om vi har det du mangler. Jakker Bluser Briller Nøgler USB stik Ørenringe Etc. Informationssikkerhed - Vidste du, at … … indholdet af din AU-mail som udgangspunkt tilhører universitetet? Kontoen er til brug for dit arbejde, men kan også bruges privat. Bruger du din AU-mail til private formål, er det en god ide at opbevare private korrespondancer i en særskilt mappe navngivet ’Privat’. Mails, som du opbevarer her, er ikke universitetets ejendom. Få flere gode råd om brug af e-mail på informationssikkerhed.au.dk [https://medarbejdere.au.dk/informationssikkerhed/regler/internet] LEDIGE STILLINGER VED INSTITUTTET Se alle ledige stillinger ved Institut for Fysik og Astronomi [https://phys.au.dk/aktuelt/ledige-stillinger/] NYHEDSBREVE Nyhedsbrev fra universitetsledelsen [https://medarbejdere.au.dk/strategi/nyhedsbrevuniled/] Nyhedsbrevet kan ikke afmeldes https://newsletter.au.dk/t/j-u-ecddg-tudridjks-k/
participants (1)
-
IFA-Nyt