[vip-all] jydsk selskab for fysik og kemi: generalforsamling og foredrag i dag

Der indkaldes til ordinær generalforsamling og foredrag i JYDSK SELSKAB FOR FYSIK OG KEMI onsdag den 9. december 2009 kl. 16.30 i Auditorium I, Kemisk Institut, Aarhus Universitet. I forlængelse af generalforsamlingen vil ekstern lektor ved Aarhus Universitet Christian Lohse holde foredrag med titlen: Bliver det koldere i Danmark? Eller Hvad vi ved og især, hvad vi ikke ved om drivhuseffekten Læser man i dagens avis om det igangværende klimatopmøde i København kan der ikke være nogen som helst tvivl om, at det er carbondioxid der er den helt store skurk i klimaet og at det er udslippet af carbondioxid som skal bekæmpes med alle til rådighed værende midler. Klarer vi den opgave vil vor klode blive forskånet for yderlig opvarmning og dommedag kan aflyses. Men er det nu helt sikkert. Kan vi stole på, at denne sammenhæng er så veldokumenteret, at vi alle bør forsage livets fristelser og leve i askese for at frelse verden. Kunne det tænkes, at der var andre forklaringer end den med carbondioxid på, hvorledes den globale temperatur reguleres. Kunne man f.eks forestille sig, at jordens temperatur reguleres af helt andre faktorer, som vi mennesker ikke kan påvirke? Alle er velkomne!
participants (1)
-
Steen Brøndsted Nielsen