[vip-all] Genåbning, 1. fase/Reopening, 1st phase

Kære medarbejdere. Det er nu givet endeligt grønt lys fra Uddannelses- og Forskningsministeriet til, at universiteterne kan sætte gang i en delvis genåbning af forskningslaboratorierne, som i omfang er fastsat af ministeriet. Det er forskningsaktiviteter, som ligger ud over varetagelse af de kritiske funktioner samt den corona-relaterede forskning, som allerede er i gang. Den delvise genåbning er dog meget begrænset og koordineret, ikke bare universiteterne imellem, men også fakulteterne imellem på AU via universitetsledelsen. Det er alene arbejde i laboratorier, der nu gives adgang til. Alt andet arbejde end aftalt laboratoriearbejde skal fortsat udføres hjemmefra. Den delvise genåbning vil omfatte enkelte forskere, herunder postdocer og ph.d.-studerende, samt fx laboranter og teknikere. Herudover kommer et begrænset antal specialestuderende, som er særligt afhængige af laboratorier med henblik på at sikre progression i deres projekter. Adgang for specialestuderende aftales mellem institutleder og specialevejleder. Den delvise genåbning sættes i gang fra torsdag den 23. april. Jeg har sammen med dekanen lagt en plan for, hvordan vi på fakultetet bruger denne begrænsede adgang. Der er nødvendigt med en hård prioritering. I hører nærmere fra mig i løbet af i dag, hvis I er blandt de medarbejdere, som nu igen får adgang til laboratorierne. Senere i dag kommer der nærmere om, hvilke retningslinjer der vil gælde for arbejdet i laboratorierne. Det ubetingede, overordnede krav er, at der tages nødvendige forbehold for at undgå smitte, og hensynet til smittespredning i samfundet er afgørende for, at der ikke bliver givet fuld adgang i laboratorierne. Nogle steder vil det være nødvendigt at tilrettelægge adgang på forskellige tidspunkter af dagen, hvis det ikke er forsvarligt at have alle tilstede på samme tid. Alle medarbejdere, der nu kommer tilbage i laboratorierne, skal respektere de retningslinjer, som bliver meldt nærmere ud. Der vil desuden være ekstra fokus på rengøring. Mvh. Ulrik English version soon to follow
participants (1)
-
Ulrik Ingerslev Uggerhøj