
Julen 2017 Kære alle, Så nærmer Julen sig igen og dermed også årets afslutning, hvor vi alle har travlt med at få ryddet de sidste opgaver væk fra skrivebordet, så vi kan starte på en frisk i det nye år. Lad mig begynde med at takke for deltagelsen i årets MUS samtaler, som nu er afsluttet. På spørgsmålet om man er glad for sit arbejde scorer over halvdelen '6', og det er jeg rigtig glad for at se. Det viser at vi trods udfordringer med manglende tid og svære tider for funding trods alt har en god arbejdsplads på IFA. Vi glæder os også igen i år over at have god søgning til fysikstudiet, og vi har med succes haft den nødvendige studietidsreduktion..... Vi er også færdige med ombygningerne, og der er blevet lyst og rart overalt. Det gælder kontorer, nye studiepladser, kantinen, og laboratorier. Tak for tålmodighed gennem den lange periode dette har stået på. Vi har også i løbet af dette år fået nye TAP og VIP medarbejdere. Vi sagde farvel til Ruth efter mange år, og bød velkommen til Katrine, som er 'trådt direkte ind' hos de fleste af os. Jeg fornemmer, at nogle en gang imellem er bekymrede for fremtiden, for vil der til stadighed være nye opgaver, og er der stadigvæk brug for netop min funktion. Jeg har været længe nok på Instituttet til at kunne sige med ret stor sikkerhed, at ting bliver ved med at ændre sig. En af Instituttets styrker er vores sammenhængskraft indadtil. En anden styrke består i at være i stand til at justere til nye randbetingelser. Her tænker jeg også på evnen til at erhverve de nye kompetencer, som morgendagen har brug for. Vi har et Institut vi godt kan være stolte over. Det drives af os alle i fællesskab med de mange funktioner, der skal varetages på et Institut. Gode ideer og råd modtages naturligvis gerne direkte til mig, Institutledelsen eller til et af vore mange udvalg. Stor tak for netop din indsats i årets løb og for samarbejdet i 2017. Glædelig jul og godt nytår! Lars Andersen [http://i5.cmail20.com/ei/j/38/24F/8F9/csimport/julekort_bred.094939.png]
participants (1)
-
Katrine Vasegaard