[vip-all] IFA-Nyt uge 8/2022

Læs nyhedsbrevet på nettet https://newsletter.au.dk/t/j-e-zdtlytk-tudridjks-k/ Institut for Fysik og Astronomi Uge 8/2022 Newsletter in English Mød en medarbejder på IFA Nyt tiltag på Institut for Fysik og Astronomi Institut for Fysik og Astronomi er en mangfoldig arbejdsplads med dygtige medarbejdere i mange forskellige funktioner, lige fra lektorer, professorer, adjunkter, postdocs, ph.d.-studerende til sekretærer, akademiske medarbejdere, support mandskab, teknikere og laboranter. I 2022 vil vi rette fokus på IFA’s alsidige medarbejderskare i et nyt tiltag, der hedder ”Mød en medarbejder på IFA”. Formålet med det nye initiativ, er at skabe en større forståelse for, hvem der arbejder på instituttet, mennesket bag, og de mange spændende arbejdsområder, som den enkelte arbejder med. Vi starter ud i februar måned, med vores første bidrag fra Brigitte Christina Henderson. Mød en medarbejder på IFA bliver en tilbagevendende månedlig nyhed, som kommer til at figurere på vores hjemmeside. Næste bidrag kommer i starten af marts måned. Vi håber, at I alle vil støtte op om initiativet med egne ord i fremtiden. Mød en medarbejder på IFA - Februar Brigitte Christina Henderson, Erhvervssproglig medarbejder Fortæl kort om din vej til IFA/AU. Hvor har du været før? ”Min vej til IFA gik via et studiejob med senere fastansættelse på Morgenavisen Jyllands-Posten, mens jeg læste cand.ling.merc. i engelsk på Handelshøjskolen. Det blev til 16 spændende år på JP i et helt særligt miljø. Da jeg i december 2006 så en stillingsannonce som erhvervssproglig medarbejder på Fysik og Astronomi, var jeg slet ikke i tvivl om, at det var noget for mig, og pr. 1. marts 2007 startede jeg i min nye stilling her på IFA”. Hvad lå til grund for dit jobvalg? ”Det var den mulighed, jeg så ved blive en del af en spændende arbejdsplads med et internationalt forskermiljø og at arbejde med og blandt dygtige forskere og studerende fra hele verden”. Nævn tre ting som du værdsætter ved dit arbejde. ”Det er alsidigheden og variationen i arbejdsopgaverne; det at gøre en forskel, så mine forskere kan fokusere på deres kerneopgaver; det unikke arbejdsmiljø og dejlige kolleger”. Hvilken arbejdsbedrift er du mest stolt af? ”Det er svært at udpege en bestemt, da der er en del. Men skulle jeg nævne én, er det koordineringsarbejdet ift. åbningen af Hertzsprung observatoriet. Det er nok den arbejdsbedrift, jeg har været mest stolt af”. Byttebørsen er nu åbnet IFAs byttebørs er nu åbnet for alle medarbejdere på Institut for Fysik og Astronomi. I byttebørsen kan du finde brugt udstyr som andre har fået i overskud, men som stadig er brugbart. Tanken er, at give udstyr nyt liv, og undgå unødige indkøb. Finder du noget du kan bruge, så tag det endelig. Helt uden at spørge. Du må meget gerne lægge dit gamle, men fungerende udstyr på hylderne, så andre kan få glæde af det. Gerne med navn og tlf. nummer (hvor det giver mening) så kommende brugere eventuelt kan få svar på spørgsmål. Byttebørsen vil bestå af IT-udstyr, vakuum- og laserdele samt andet laboratorieudstyr, som er blevet til overs. Se mere her: [https://phys.medarbejdere.au.dk/baeredygtighed-paa-ifa/bytteboers] Du finder byttebørsen i lokale 1520-114 (tidligere hvilerum) i passagen til højre for elevatorerne. Husk din kontornøgle. Med venlig hilsen IFAs bæredygtighedsudvalg Ny Wiley aftale 2022-2025 Det Kgl. Biblioteks nationale licenskonsortium har på vegne af de danske universiteter og øvrige forskningsinstitutioner indgået en fireårig aftale med Wiley i perioden fra 2022 til 2025. Aftalen er den anden af sin art i Danmark, der lig aftalen indgået med Elsevier i 2021 sikrer fuld læseadgang til Wiley’s tidsskrifter og gratis og umiddelbar adgang (Open Access) for hele verdenen til de artikler, der bliver udgivet af forskere på de institutioner, der er omfattet af aftalen. Som forsker ved AU kan du publicere gratis med Open Access i følgende Wiley tidsskrifter [https://pro.kb.dk/licensservice/wiley-aftale-2022-25/tidsskrifter-i-aftalen/...], hvis du er corresponding author. Læs mere om aftalen og hvad det betyder for dig, der er tilknyttet Aarhus Universitet. [https://pro.kb.dk/licensservice/wiley-aftale-2022-25] Hvis du har spørgsmål til aftalen, er du meget velkommen til at kontakte os via [openaccess@kb.dk] Psykologisk rådgivning ved arbejdsrelaterede problemer Aarhus Universitet har indgået aftale med Dansk Krisekorps omkring psykologisk rådgivning i forbindelse med arbejdsrelaterede problemer. Ordningen indeholder mulighed for enten visiteret eller anonym rådgivning og gælder for alle Aarhus Universitets ansatte. Læs mere [https://medarbejdere.au.dk/administration/hr/arbejdsmiljoe/psykiskarbejdsmil...]. LEDIGE STILLINGER VED INSTITUTTET Se alle ledige stillinger ved Institut for Fysik og Astronomi [https://phys.au.dk/aktuelt/ledige-stillinger/] NYHEDSBREVE Nyhedsbrev fra universitetsledelsen [https://medarbejdere.au.dk/strategi/nyhedsbrevuniled/] Nyhedsbrevet kan ikke afmeldes https://newsletter.au.dk/t/j-u-zdtlytk-tudridjks-u/
participants (1)
-
IFA-Nyt