
Læs nyhedsbrevet på nettet https://newsletter.au.dk/t/j-e-vhlkdld-tudridjks-u/ Institut for Fysik og Astronomi Uge 43/2022 Newsletter in English Nyt AU-HR system - tidsbegrænsede kontrakter tastes inden 15/12-2022 Vær ekstra obs de næste par måneder! I januar 2023 får AU nyt HR-system – i forbindelse med skiftet er systemerne, herunder MSK, lukket ned i perioden 6/1 til 25/1-2023 . MSK bruges til oprettelse og ændringer af medarbejdere, så jo mere der er lagt ind inden jul (og gerne senest 15. december), des bedre i forhold til at ansættelser og ændringer af medarbejdere kan træde i kraft rettidigt – dette gælder for ansættelser og ændringer, der skal træde i kraft i januar og februar 2023. Hvis jeres ansættelser er 100 % eksternt finansieret, så er de undtaget for ansættelsesstoppet, ellers skal de via Ulrik godkendes af dekanen. Det skal fremgå af de oplysninger, HR modtager fra jer. Philip Hofmann elected Fellow of the APS Philip Hofmann has been elected 2022 Fellow of the American Physical Society (APS) by the Division of Condensed Matter Physics. This is in recognition of “Pioneering contributions to the application of photoelectron spectroscopy in studies of low-dimensional electronic systems.” The number of APS Fellows elected each year is limited to no more than one half of one percent of the membership. Link to all Fellows [https://www.aps.org/programs/honors/fellowships/archive-all.cfm] Ny postdoc Andreas Michelsen i Nikolaj Zinners gruppe Andreas Nikolai Bock Michelsen, starter som postdoc i Nikolaj Zinners gruppe pr. 1. november 2022 til udgangen af juli 2023. Andreas kommer til at udvikle kvante-algoritmer og anvendelser af kvanteteknologi i samarbejde med Nikolaj Zinner og Kvantify. Han har en kandidatgrad fra Aarhus Universitet samt en Ph.D.-grad fra University of St Andrews og Université du Luxembourg. I løbet af sin Ph.D. har han undersøgt induceret superledning på kanten af to-dimensionelle materialer der udviser kvante-Hall effekt, et fænomen der har anvendelser indenfor detektion af anyoniske kvasi-partikler samt udviklingen af en topologisk kvantecomputer. Velkommen til Andreas. En dag i fysikkens tegn Den 5. oktober 2022 blev den årlige landsdækkende kampagnedag Girls’ Day in Science skudt i gang. Naturvidenskabernes Hus er hovedinitiativtager bag arrangementet, hvor virksomheder, organisationer og uddannelsesinstitutioner over hele landet åbner dørene for flere tusinde piger fra grundskoler og gymnasier til at arbejde med praktiske og virkelighedsnære aktiviteter inden for STEM fagene. I år deltog omkring 6000 piger på 140 forskellige arrangementer i hele landet. Ud af de 6000 piger fik vi på Institut for Fysik og Astronomi besøg af 50 piger på 7-9. klassetrin fra henholdsvis Ellevangskolen og Aarhus Privatskole. På IFA blev Girls’ Day in Science omdøbt til Girls’ Day in Physics and Astronomy, Læs hele artiklen [https://phys.au.dk/aktuelt/nyhed/artikel/en-dag-i-fysikkens-tegn] Standardferie på IFA Vi minder om standardferieperioderne på IFA. Ifølge aftale med nærmeste leder kan du dog ændre registreringerne. Du sender blot en e-mail til [Heidi.Pedersen@phys.au.dk] med kopi til nærmeste leder. Det er imidlertid vigtigt at al ferien er registreret. Standardferie: 4 dage i uge 52, 2022 1 dage i uge 15, 2023 3 uger i juli/august (ugerne 29, 30 og 31, 2023) - denne ferie forventes afholdt inden d. 1/9-23 medmindre særlig aftale er indgået. 5 dage i uge 42, 2023 Særlige feriedage: 5 dage i uge 7, 2023 Mangler du at afholde eller placere ferie fra ferieåret 2021/2022, så skal du gøre det nu! Hvis du vil vide mere om standardferieregistreringerne, henviser vi til feriebrev dateret (og rundsendt) d. 18. august 2022 med overskriften ”Ferieregistrering 2022/2023. Se dine registreringer ved at logge på ”Min profil” her [http://www.medarbejdere.au.dk] Du kan finde IFA’s ferieregler her [http://www.phys.medarbejdere.au.dk/ferie-og-fravaer/]- såvel som medarbejderbrevet fra d. 18/8-22, som omhandler ferieåret 2022/2023 . Undgå told på varer udenfor EU Når AU indkøber varer fra lande udenfor EU, er der regler for, hvordan vi undgår at påføre os selv en unødvendig udgift. Alle varer, der indkøbes til forsknings- og eller uddannelsesmæssigt brug, er nemlig fritaget for told. Hvis du har brug for råd og vejledning, sidder vores specialister klar til at svare på spørgsmål om told, moms og afgifter [https://medarbejdere.au.dk/administration/oekonomi/moms-told-og-afgifter] GENERALFORSAMLING I PS! - IFA´s personaleforening Der er Ordinær Generalforsamling [https://phys.au.dk/aktuelt/nyhed/artikel/ordinaer-generalforsamling-i-ps-per...] i IFA's personaleforening PS! TORSDAG D. 27. OKTOBER 2022 KL. 12.00 i 1520-737 Kom endelig og hør hvad vi laver, og hvilke arrangementer vi har planer om i det kommende år. Du kan også stille op til bestyrelsen eller som suppleant, hvis du har lyst til det. Vi håber at se så mange som muligt. Venlig hilsen BESTYRELSEN Af hensyn til den praktiske planlægning omkring forplejning bedes du senest tirsdag d 25. oktober melde dig til ved at skrive dig på listen i informationen. Påvirkninger af dit arbejdsmiljø Kære alle. Læs dette grundigt, da det vedrører påvirkninger af dit arbejdsmiljø. Som led i arbejdet med at reducere energiforbruget på Aarhus Universitet er nedenstående tiltag på instituttet blevet besluttet. De implementeres snarest muligt. Det er institutpersonalets ansvar, i samarbejde med bygningsdriften, at løfte nedenstående opgaver. Bygningsdriften (Ove Fjordside [of@au.dk], Bent O Laugesen [bela@au.dk], Per Kühnel [kuhnel@au.dk]) kan kontaktes ved problemer. I bedes alle sammen bidrage til, at vi reducerer vores forbrug gennem fælles indsats. Tiltag, der gælder for alle Bygningernes ventilation nedlukkes i tidsrummet fra 18:00-6:00 på arbejdsdage, i weekender fra fredag kl. 18 til mandag kl. 6, på helligdage og i juleferien. Ventilation i kontorafsnit holdes lukket hele døgnet. Husk at lufte ud ved hjælp af vinduer – gerne flere gange om dagen. Temperatur i kontor- og laboratoriemiljøer samt i undervisningslokaler sænkes til 19 grader. I tidsrummet, hvor varme og ventilation er reduceret, kan man ikke opholde sig i længere tid i kontorer og laboratorier, men besøg af kortere varighed på kontorer og laboratorier er mulige. Alle bedes slukke PC arbejdsstationer, instrumentkontrollere, printere, kaffemaskiner, opladere o. lign. efter brug fx ved brug af tidsstyring. Alle projektorer skal slukkes i undervisnings- og mødelokaler efter brug. Større kaffemaskiner i frokoststuer skal slukkes inden arbejdspladsen forlades. Alle køleskabe på kontorer skal slukkes permanent. Brug i stedet køleskabe i frokoststuer. Infotavler slukkes om aftenen. Gangbelysningen vil blive styret, så det slukker efter 2 min uden aktivitet – både dag og nat. Håndvaske på toiletter forsynes udelukkende med koldt vand. Der vil fortsat være varmt vand i køkkener, baderum og laboratorieafsnit. Tiltag, der særligt vedrører eksperimentel fysik Temperaturen på køleringen hæves via ramping til den højest mulige. Trykluftsanlæg justeres til det lavest mulige tryk. Ramping foretages over tid med henblik på at finde et fornuftigt setpunkt. Apparatur, der ikke anvendes, holdes slukket, herunder om natten og i weekender. Mulighed for at nedlukke udstyr under vakuum bør undersøges, og hvis det vurderes rentabelt skal det igangsættes. I laboratorierne skal varmeplader, loddeudstyr, PC’ere, printere, opladere, omrørere mv. slukkes, når de ikke er i brug. Laboratorieovne slukkes om muligt. Døre til laboratorierne skal holdes lukkede for at sikre korrekt ventilation, og for at forhindre unødige omkostninger til opvarmning. Lyset i laboratorier slukkes, når man forlader det i pauser og efter endt arbejde. Særlige forhold vedr. bygninger og etager Der er nat og weekend-lukning i lokalerne i 1521 (alle etager), 1522 (0.-1. etage), 1523 (0.-2. etage), 1524 (1. etage) og 1525 (4.-5. etage). Undervisning og møderum lukkes kl. 16.00 med opstart kl. 08.00 næste dag i lokalerne i 1522 (2. etage) og 1525 (2.-3., 6. etage). Auditorium (FYS AUD, 1523-318) er ventilationsopvarmet hele døgnet, da en sænkning af temperaturen ikke er rentabel. Etage med kantine og møderum (1525, 7. etage) holdes i drift til kl. 16.00. Temperatursikkerhed i laboratorier sikres ved opvarmet ventilation i 1522 (3. etage), 1524 (0. etage), 1525 (0.-1. etage) og 1526. Der vil være drift i flussyreskab hele døgnet i 1522 (4. etage). Fredagsbaren er undtaget fra nedlukningen af hensyn til at opretholde det sociale miljø i studielivet. Har I spørgsmål til implementering af ovenstående tiltag, kontakt jeres nærmeste leder. Mvh. Maria og Ulrik BÆREDYGTIGHED PÅ IFA - GRØNNE TIPS Spar på papiret Det er ofte ikke nødvendigt med kopiering og udprint. Kan det derfor klares på skærmen, så anvend den i stedet. Ellers print på begge sider, da det sparer papir. Genbrug papir der kun er printet på den ene side – dette kan erstatte notesbøger og post its. Læs mere om ovenstående og andre emner på IFAs hjemmeside for bæredygtighed [https://phys.au.dk/baeredygtighed-paa-ifa]. LEDIGE STILLINGER VED INSTITUTTET Se alle ledige stillinger ved Institut for Fysik og Astronomi [https://phys.au.dk/aktuelt/ledige-stillinger/] NYHEDSBREVE Nyhedsbrev fra universitetsledelsen [https://medarbejdere.au.dk/strategi/nyhedsbrevuniled/] Nyhedsbrevet kan ikke afmeldes https://newsletter.au.dk/t/j-u-vhlkdld-tudridjks-o/
participants (1)
-
IFA-Nyt