[vip-all] IFA-Nyt uge 38/2022

Læs nyhedsbrevet på nettet https://newsletter.au.dk/t/j-e-viddtjl-tudridjks-d/ Institut for Fysik og Astronomi Uge 36/2022 Newsletter in English IFA Skovtur 13. oktober 2022 Kære ansatte og studerende på IFA, Det er nu snart tid til årets skovtur, som i år finder sted torsdag d. 13. oktober 2022. Som traditionen foreskriver er destinationen en hemmelighed, men vi kan til de ivrige røbe, at skovturen foregår i det jyske. Som noget nyt er skovturen nu et officielt IFA arrangement. Vi har derfor bestræbt os på at lave et arrangement hvor der er plads til alle, og som ikke kun går op i druk. Vi kører samlet i bus fra parkeringspladsen mellem Fysik og Kemi kl. 15:00, og er tilbage igen ca. kl. 22. Undervejs vil der være lidt at drikke og snacks. Dagen afsluttes med aftensmad på en lokal kro. Prisen er 150 kr. som overføres til PS! med beskeden ”skovtur”, Reg nr.: 5394 Konto nr.: 0362997 For at deltage skal man også skrive sit navn på tilmeldingslisten i informationen. Tilmeldingsfristen er fredag d. 30. september. Der er begrænsede pladser, så tag snarest muligt med din nærmeste kollega ned i information og tilmeld jer! Med venlig hilsen Skovturskomiteen Mød en medarbejder på IFA Månedens bidrag fra Anne E. B. Nielsen, Lektor Fortæl kort om din vej til IFA/AU. Hvor har du været før? "Jeg har været studerende og ph.d.-studerende ved IFA. Jeg har også været ved Stanford University i Californien, Max-Planck-Institut für Quantenoptik i München og Max-Planck-Institut für Physik komplexer Systeme i Dresden". Hvad lå til grund for dit jobvalg? "Jeg har altid været meget interesseret i naturvidenskab, så jeg har ikke været i tvivl om, hvad jeg ville. Der har været en målrettet plan hele vejen". Nævn tre ting som du værdsætter ved dit arbejde. "At jeg i høj grad selv kan bestemme, hvad jeg gør. At der altid er nye og spændende forskningsmæssige udfordringer at gå i gang med. At vejlede studerende og postdocs". Fortæl om din forskning. Hvad er det mest spændende forskningsresultat du har opnået? "Min gruppe leder efter og undersøger usædvanlige egenskaber af kunstigt byggede kvantemekaniske objekter udsat for f.eks. lave temperaturer og/eller stærke magnetfelter. Vi arbejder bl.a. med topologi, ikke-termiske effekter, fraktaler og kvasikrystaller. Det mest spændende forskningsresultat er altid det, vi er i gang med at undersøge lige nu". Hvor er dit yndlingssted på IFA? "Mit kontor. Midt mellem skrivebordsstolen og tavlen". Hvad er din faglige passion? "At man kan tænke sig frem til utroligt meget ud fra utroligt få grundlæggende principper. Udfordringerne i at foreslå og finde svar på komplicerede forskningsspørgsmål". Hvad laver du i din fritid? "Jeg kan godt lide at være aktiv udendørs, især løb, cykling, vandreture og bueskydning. Jeg kan også godt lide at reparere og bygge ting". Standardferie 2022/2023 er registreret Standardferien 2022/2023 er nu registreret. Du kan ændre din ferie, efter aftale med din leder. Det er dog vigtigt, at al din ferie er registreret jf. instituttets beslutning. Spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte [heidi.pedersen@phys.au.dk] LEDIGE STILLINGER VED INSTITUTTET Se alle ledige stillinger ved Institut for Fysik og Astronomi [https://phys.au.dk/aktuelt/ledige-stillinger/] NYHEDSBREVE Nyhedsbrev fra universitetsledelsen [https://medarbejdere.au.dk/strategi/nyhedsbrevuniled/] Nyhedsbrevet kan ikke afmeldes https://newsletter.au.dk/t/j-u-viddtjl-tudridjks-h/
participants (1)
-
IFA-Nyt