
Læs nyhedsbrevet på nettet https://newsletter.au.dk/t/j-e-fjukie-tudridjks-yd/ Institut for Fysik og Astronomi Uge 22/2021 Newsletter in English Brightspace workshops og support AU’s nye læringsplatform, Brightspace, er nu åben og tilgængelig for alle undervisere og kursusadministratorer. Workshops: Undervisere og kursusadministratorer har nu mulighed for at tilmelde sig online Brightspace-workshops, som er tilrettelagt specifik for ansatte på Nat og Tech. Se de udbudte datoer her: [https://ced.au.dk/kurser/nat-og-tech-brightspace-basic-kom-godt-i-gang-med-b...]. Disse workshops er arrangeret af CED (tidl. STLL). Mange af underviserne på Nat og Tech kan også fint komme i gang uden workshop, men kan være godt hjulpet på vej af de guides og videoer, der kan findes på Educate: [https://educate.au.dk/it-i-undervisningen/tekniske-vejledninger/brightspace/]. Support: Derudover kan man få hjælp fra CED’s Brightspace-support, der bla. består af drop-in support via Zoom. Se åbningstider og andre ressourcer i højre side af forsiden for Brightspace: https://medarbejdere.au.dk/administration/studieadministration/studie-system... [https://medarbejdere.au.dk/administration/studieadministration/studiesysteme...] Pensum til efteråret 2021 Det er vigtigt, at Stakbogladen modtager oplysninger om semesterlitteraturen så tidligt som muligt (specielt i denne Corona-tid), så de studerende kan få den bedst mulige service allerede inden sommerferien. Derfor bedes underviserne udfylde den oplysningsformular, de har fået tilsendt på mail senest tirsdag d. 8. juni 2021. Du er altid vedkommen til at skrive eller ringe ift. informationer om bestemte udgaver, leveringstider, eksterne materialer til bøgerne eller ”customized” udgaver af din undervisningsbog. Kontakt Katrin (86128744, [naturfag@stakbogladen.com]) eller Jens (86128844, [jv@stakbogladen.com]). Informations- og debatmøde 2. juni Emne: Arbejdet i AU's bestyrelse og NAT Akademisk Råd Tid: 2/6 kl. 15:00-16:00 Sted: Zoom [https://aarhusuniversity.zoom.us/j/62051416243] Hvis du gerne vil have et bedre indblik i, hvad der foregår i Akademisk Råd (AR) og i AU's bestyrelse, har du på dette onlinemøde mulighed for at høre oplæg fra AR's formand, Tobias Wang, samt VIP-medlem af bestyrelsen, Peter Balling. Efter en kort generel beskrivelse af arbejdet i de to fora, vil de benytte lejligheden til at opdatere jer på nogle af de sager, som de i øjeblikket diskuterer. De vil lade jer bestemme, hvilke emner der skal tages op. Det kan være universitetets handleplaner for klima og diversitet, forskningsfrihed og integritet, og AU's strategi. Det kan også være nogle af de sager, hvor AU har tiltrukket sig negativ omtale, og gerne hvordan vi kan undgå lignende sager fremadrettet. Planen er, at I med jeres kommentarer og spørgsmål vil bidrage til at identificere områder, som I ønsker skal have opmærksomhed i AR og bestyrelsen. Webinar: EU-finansiering til udvikling af rumteknologi Hør danske og franske eksperter, forskere og virksomheder fortælle om støttemulighederne i Horizon Europe inden for rumområdet. Og om de spirende danske og franske rumindustrier, styrkepositioner og samarbejdsmuligheder. Webinaret afholdes d. 4. juni, kl. 9:30-12.00. Program Webinaret kommer blandt andet ind på mulighederne for at få EU-finansiering via Horizon Europe til forskning og udvikling inden for rumområdet, danske og franske rumindustrier og forskningsområder samt det dansk-franske rumsamarbejde. Se programmet på Det Franske Instituts hjemmeside [https://institutfrancais.dk/da/arrangementer/horizon-europe-dansk-fransk-web...] Tilmelding Der er et begrænset antal pladser, som tildeles efter først-til-mølle-princippet. Tilmeld dig gratis her: Tilmelding via Det Franske Instituts hjemmeside [https://www.eventbrite.fr/e/danish-french-webinar-about-horizon-europe-space...] Præsentation af Power BI økonomirapporter Nat-Tech Økonomi tilbyder en præsentation af projektleder-rapporterne i Power BI med mulighed for at stille spørgsmål. Sessioner på Nat/Tech: 10/6 kl. 09.00-09.45 Nat (engelsk): [https://aarhusuniversity.zoom.us/j/64323625095] 10/6 kl. 11.00-11.45 Tech (engelsk): [https://aarhusuniversity.zoom.us/j/67368135979] Webinar: European Innovation Council (EIC) 10. juni Aarhus Universitet inviterer til webinar om EIC torsdag d. 10. juni fra 11:30-13, hvor der er mulighed for at møde Lone Ryg Olsen, AU’s erhvervsdirektør, Isidro Ballesteros, der er EIC-expert i Gabriels kabinet, Lars Frølund, der er formand for EIC-expertgruppen, Iordanis Arzimanoglou, der er EIC Programme manager samt Isabel Martos, der er CEO i Cellugy, der har fået et EIC-Accelerator grant. Webinaret modereres af Mette Tønnesen, direktør for The Link. Tilmeldingen er åben og du kan registrere dig via dette link: [https://events.au.dk/eic] Årsmøde i Dansk Fysisk Selskab 2021 21.-22. Juni Årsmødet i Dansk Fysisk Selskab kommer i år til at ligge 21.-22. juni, og vil forgå på Brogaarden ved Middelfart. Programmet vil indeholde både fælles plenar-foredrag og foredrag i parallelle tematiske sessioner, samt selvfølgelig poster-session, middag og godt samvær med nuværende, tidligere og kommende kollegaer og studiekammerater! Udover de inviterede foredrag vil der naturligvis også være en lang række "contributed" foredrag i programmet, idet vi med DFS' Årsmøder gerne vil skabe en god ramme for at også yngre fysikere kan præsentere deres arbejde for fagfæller. Alle deltagere, særligt studerende, opfordres til at medbringe en poster, og der vil være kontante præmier til både det/de bedste foredrag og den/de bedste poster, og vinderne vil desuden blive inviteret til at skrive en artikel om deres projekt til KVANT. Der vil i år være fripladser til både såvel gymnasielærere og studerende som er medlemmer af DFS, og i øvrigt vil medlemskab af DFS som altid medføre en rabat på konferencegebyret. Den aktuelle liste over inviterede talere og yderligere information om mødet findes her [https://danskfysiskselskab.dk/2021/04/18/arsmode-21-22-juni-2021/] og på denne poster [https://phys.medarbejdere.au.dk/fileadmin/ingen_mappe_valgt/DFS_Poster2021_2...]. Tilmeldingfristen er d. 1. juni og sker ved at følge dette link [https://indico.nbi.ku.dk/event/1550/] Gratis mindfulness sessioner for AU medarbejdere Både internationale og danske medarbejdere på AU samt medfølgende partnere inviteres til at deltage i Your Wednesday Boost. Initiativet er et samarbejde mellem UIC og Danish Center for Mindfulness, og 100 personer har allerede deltaget i løbet af de seneste tre måneder. Gruppen mødes en gang om ugen online til en session på en time. Vi opfordrer dig til at invitere alle du kender til dette unikke tilbud, der kan være med til at forbedre trivslen og skabe velvære i en ellers svær tid. Find forårets planlagte sessioner (på engelsk) [https://ias.au.dk/uic/yourwednesdayboost/] BÆREDYGTIGHED PÅ IFA - GRØNNE TIPS Spar på papiret Det er ofte ikke nødvendigt med kopiering og udprint. Kan det derfor klares på skærmen, så anvend den i stedet. Ellers print på begge sider, da det sparer papir. Genbrug papir der kun er printet på den ene side – dette kan erstatte notesbøger og post its. Har du idéer til hvordan vi gør IFA mere bæredygtig, så grib fat i en af vores bæredygtighedsambassadører: Frank Grundahl ( [fgj@phys.au.dk]), Karin Vittrup ( [karin.vittrup@phys.au.dk]) og Line Lassen ( [line@phys.au.dk]) Illustration: Colourbox.dk GUIDE I TILFÆLDE AF SMITTE MED COVID-19 Hvad skal du gøre, hvis en studerende er smittet med COVID-19, eller hvis du selv har mistanke om at være smittet? Det er vigtigt, at alle er informeret om procedurerne for at undgå fejl, misforståelser og unødigt dobbeltarbejde. Derfor bedes du læse mere her om, hvem der har ansvar for hvad (underviser, dig selv, nærmeste leder…): [https://nat.medarbejdere.au.dk/arbejdsmiljoe-og-personaleforhold/arbejdsmilj...] Du kan finde de opdaterede smittetal for IFA og NAT her: [https://nat.medarbejdere.au.dk/arbejdsmiljoe-og-personaleforhold/arbejdsmilj...] smittestop app Har du fået downloaded smittestop app'en? Hvis ikke, vil vi opfordre dig til at gøre det, og dermed være en aktiv spiller i smitteopsporing. Download "smittestop" i app store eller Google Play. Illustration: smittestop.dk Information om corona Alle medarbejdere og studerende skal løbende holde sig orienteret om AU's corona-situation fra: [https://medarbejdere.au.dk/corona/] FRAVÆR PGA. Corona | COVID-19 AU har mulighed for at få sygedagpengerefusion, hvis medarbejderens uarbejdsdygtighed skyldes covid-19. Så hvis du er syg grundet coronavirus, er det vigtig at du melder dit fravær ind til mig med denne information. Følgende situationer er ikke omfattet af den udvidede mulighed for sygedagpengerefusion: Medarbejdere med covid-19, som ikke er uarbejdsdygtige – dvs. de arbejder fuldt ud derhjemme Medarbejdere i hjemmekarantæne som ikke er uarbejdsdygtige – dvs. de arbejder fuldt ud derhjemme Medarbejdere, der tilhører grupper, hvor sundhedsmyndighederne anbefaler, at disse bliver mest muligt hjemme for at beskytte dem mod en generel smitterisiko, fx fordi personen tilhører en udsat gruppe Medarbejdere der er sendt hjem af AU, fordi nærmeste leder selv har vurderet, at der foreligger smittefare Hvis medarbejderen arbejder helt/delvist hjemmefra, vil refusionen således bortfalde helt/delvist. Hold jer sunde og raske. Og pas på jer selv og på hinanden. Tak/ Heidi Pedersen [heidi.pedersen@phys.au.dk] Illustration: Sundhedsstyrelsen OPSLAG Opslag [https://phys.medarbejdere.au.dk/opslag/] Oversigt over finansieringsmuligheder 2021 - inkl. resultater og interview [https://phys.medarbejdere.au.dk/fileadmin/site_files/opslag/Funding_opportun...] Løbende frist Innovationsfonden – InnoBooster AUFF Starting grant, i forbindelse med international rekruttering AUFF Faglige aktiviteter på Sandbjerg Gods AUFF Forskningsophold i Møllehuset Carlsbergfondet - Konferencer Juni 2021 DFF, Tematiske midler til grøn omstilling, 03.06.2021 DFF, Inge Lehmann-programmet, 17.06.2021 LEDIGE STILLINGER VED INSTITUTTET Se alle ledige stillinger ved Institut for Fysik og Astronomi [https://phys.au.dk/aktuelt/ledige-stillinger/] NYHEDSBREVE Nyhedsbrev fra universitetsledelsen [https://medarbejdere.au.dk/strategi/nyhedsbrevuniled/] Nyhedsbrevet kan ikke afmeldes https://newsletter.au.dk/t/j-u-fjukie-tudridjks-yh/
participants (1)
-
IFA-Nyt