[vip-all] IFA-Nyt uge 40/2022

Læs nyhedsbrevet på nettet https://newsletter.au.dk/t/j-e-vdjwht-tudridjks-d/ Institut for Fysik og Astronomi Uge 40/2022 Newsletter in English Generalforsamling i PS! Der er Ordinær Generalforsamling [https://phys.au.dk/aktuelt/nyhed/artikel/ordinaer-generalforsamling-i-ps-per...] i IFA's personaleforening PS! TORSDAG D. 27. OKTOBER 2022 KL. 12.00 i 1520-737 Kom endelig og hør hvad vi laver, og hvilke arrangementer vi har planer om i det kommende år. Du kan også stille op til bestyrelsen eller som suppleant, hvis du har lyst til det. Vi håber at se så mange som muligt. Venlig hilsen BESTYRELSEN FORSLAG til behandling på generalforsamlingen skal være formanden i hænde senest torsdag d. 13. oktober 2022. Af hensyn til den praktiske planlægning omkring forplejning bedes du senest tirsdag d 25. oktober melde dig til ved at skrive dig på listen i informationen. Maria Juhler Maibom ny institutsekretariatsleder Vi har pr. 1. oktober ansat Maria Juhler Maibom som institutsekretariatsleder ved Institut for Fysik og Astronomi. Maria er uddannet i statskundskab og kommer senest fra en stilling i Universitetsledelsens Stab på Aarhus Universitet, hvor hun har arbejdet de sidste 4 år. Her har hun udover at være personlig assistent for prorektor bl.a. arbejdet med strategiske tiltag fra universitetsledelsen samt haft en central rolle i implementeringen af organisatoriske og uddannelsespolitiske tiltag på universitetet. Ud over erfaring fra Universitetsledelsen Stab har Maria forinden været chefkonsulent i konsulentvirksomheden Rambøll, hvor hun var projektleder og havde en bærende rolle i opbygningen af en ny afdeling i med fokus på uddannelse og forskning med opgaver særligt for Uddannelses- og Forskningsministeriet. Maria er født og opvokset i Odense og bor nu i Højbjerg med sin familie. Hun er gift og har to drenge – og nyder at være i naturen med familien. Vi glæder os i IFAs ledelse over, at det er lykkedes os at ansætte en så kompetent person som Maria, som vi er overbeviste om vil være til stor gavn for alle på instituttet, herunder som leder af sekretariatet. Maria får i første omgang kontor i 1525-318, ved siden af mit. Kig endelig forbi hos hende og hils på. Mvh. Ulrik Mød en medarbejder på IFA Månedens bidrag fra Mads Fredslund Andersen, Telescope and Satellite Manager Fortæl kort om din vej til IFA/AU. Hvor har du været før? "Jeg skrev speciale hos Søren Frandsen i astronomi i 2008/2009 og da jeg var færdig, kunne Søren bruge mig til lidt softwareudvikling i det dengang nystartede SONG projekt. Derefter tog det ene det andet". Hvad lå til grund for dit jobvalg? "Astronomi og rummet har altid haft min interesse. Så da denne mulighed opstod ville jeg lige prøve det af, selvom min oprindelige tanke var, at jeg ville være gymnasielærer". Nævn tre ting som du værdsætter ved dit arbejde. "1) Jeg er rigtig glad for den variation der er i mit arbejde. Det er software - og hardwareudvikling, installation med teknisk arbejde, design, projektledelse og meget mere. 2) Vores teleskoper står på Tenerife, Kina, Australien og der er et på vej i USA og jeg elsker at rejse, så det passer mig meget godt. Tenerife er blevet mit andet hjem. 3) Mine arbejdstider kan variere utroligt meget. F.eks. skal tests på SONG teleskopet på Tenerife ofte udføres om natten og andre gange passer det bare bedre i mit private program, at arbejde på skæve tider og at det er en mulighed på AU, er jeg glad for". Læs hele interviewet [https://phys.au.dk/aktuelt/nyhed/artikel/moed-en-medarbejder-paa-ifa-5] Nyt initiativ fra IFA´s Erhvervs- og videnudvekslingsudvalg Erhvervs- og videnudvekslingsudvalget har startet et nyt initiativ, hvor der hver måned vil blive fremhævet en bemærkelsesværdig videnskabelig artikel, som er udgivet af forskere fra instituttet, på instituttets hjemmeside. Målet er at øge synligheden af den fremragende forskning, der udføres på vores institut. Omtalen vil indeholde et populærvidenskabeligt resumé af arbejdet (på dansk [https://phys.au.dk/aktuelt/nyhed/artikel/scientific-highlight-1]og engelsk [https://phys.au.dk/en/news/item/artikel/scientific-highlight-1]) og en grafisk fremstilling, som kan være en gengivelse af en figur fra artiklen eller en specialfremstillet grafik. LEDIGE STILLINGER VED INSTITUTTET Se alle ledige stillinger ved Institut for Fysik og Astronomi [https://phys.au.dk/aktuelt/ledige-stillinger/] NYHEDSBREVE Nyhedsbrev fra universitetsledelsen [https://medarbejdere.au.dk/strategi/nyhedsbrevuniled/] Nyhedsbrevet kan ikke afmeldes https://newsletter.au.dk/t/j-u-vdjwht-tudridjks-h/
participants (1)
-
IFA-Nyt