Angående Del A eksamen på Fysik og Astronomi (Januar 2011) Vi har to dele af Del A eksaminationen, der kaldes en kvalifikationseksamen og er ment som kvalifikation til en phd-uddannelse oven på den kandidatgrad der udløses på 4+4 ordningen ved bestået. En sådan kvalifikationseksamen ligger på topuniversiteterne før optagelse på phd-studierne. Her er der ganske ofte en optagelseseksamen af flere timers varighed, hvor basale kundskaber og færdigheder testes, idet der naturligvis ikke foreligger et projekt. I vores Del A eksamen deltager en udefra kommende censor, den interne censor som formand (fra det lokale phd-udvalg), samt to andre lærere. Vejlederen er normalt også tilstede uden dog at have pligter hverken ved eksaminationen eller ved bedømmelsen, men fungerer som konsulent og sekretær. Først er der projekteksaminationen, der er delt i tre dele, dvs: (i) den skriftlige rapport, (ii) en mundtlig fremlæggelse, (iii) en diskussion af rapport, fremlæggelse, baggrund, perspektiver. Her fungerer den udefra kommende censor som eksaminator, mens de to lærere og den interne censor eventuelt kan supplere. Eksaminationen skulle gerne have karakter af en videnskabelig diskussion. Denne del er planlagt til en halv time til fremlæggelse, og cirka en halv time til den efterfølgende diskussion. Ofte varer dette sammenlagt lidt mere end en time. Derpå en pause på 5-10 minutter. Den anden del er en generel eksaminationen med flere formål. Den er planlagt til 40-45 minutter hvor det først og fremmest er de to lærere der eksaminerer, eventuelt suppleret af ekstern og intern censor. Der er på Del A hos os ikke et pensum, og dermed skal der ikke målrettet læses op på en afgrænset stofmængde. Det første formål med denne del af eksaminationen er at prøve om studenten har tilstrækkeligt kendskab til grundbegreberne i fysik og astronomi, svarende til den kvalifikationseksamen andre universiteter har før optagelse på phd-studiet . Det andet formål er at prøve, om studenten uforberedt på et givet emne kan tænke sammenhængende i en lidt presset situation. Denne del skulle gerne have karakter af en samtale om et eller flere emner udvalgt af eksaminator. Det andet formål tænkes kombineret med det første gennem emnevalg og samtale. Vi har to på hinanden følgende samtaler svarende til de to deltagende lærere, dvs hver samtale for sig kan bruge 20-25 minutter. Det tredie formål med denne del af eksaminationen er at gøre opmærksom på, at der er fagligt relevante emner også uden for projektet. Der er interessante og nyttige oplysninger at samle op ved at følge lidt med i udviklingen. Projektet varer ikke evigt og efter phd-graden bliver det nødvendigt at beskæftige sig med andre emner. Det er ulige meget nemmere, hvis man har fået en fornemmelse for, hvor og hvordan en sådan viden hentes og udbygges. Som det fremgår, anser vi det for alt for snævert at lade vejleder og en udefra kommende censor, ofte valgt af vejlederen, stå for eksaminationen. Vi mener at en mere uvildig eksamination og bedømmelse er nødvendig, hos os gennem brug af de to lærere. Flere øjne på hele forløbet er betryggende, og i sig selv disciplinerende, samt medvirkende til at opnå en ensartethed i bedømmelsen. Vi anser denne bredere eksamen for at være vigtig, idet vi bedømmer studentens præstation og kapacitet i forbindelse med en phd-uddannelse, ikke bare inden for det givne phd-projekt. Den interne censor fungerer mest som formand og som den klassiske lyttende censor, der bagefter gennem rapporten og forløbet bedømmer studentens præstation og potentiale. Spørgsmål: 1. Er dette en rimelig fremstilling, af de faktiske forløb og/eller af intentionerne bag denne Del A struktur? 2. Er dette de ønskede intentioner, som vi gerne vil have opfyldt, selvom det måske ikke altid sker? 3. Hvis ja til punkt 2, kan vi så gøre noget for at nå tættere på målet? 4. Hvis nej til punkt 2, hvad ønsker vi os i stedet? ----------------------------- ---------------------------- PhD-kurser, krav osv. Den foreliggende omstrukturering af udbuddet og valg af kurser i hovedsprogrammet rejser naturligt spørgsmål om hvilke kursuskrav, der bør stilles til phd-studerende i fysik og astronomi. Den historiske baggrund i fysik og astronomi er at kræve tre II kurser (hver på 10 ECTS) i tre forskellige hovedområder. Endvidere redskabsfagene videregående kvantemekanik, videregående elektrodynamik, og statistisk fysik I. Derudover kurser med substans op til det fastsatte antal point. Kravene var højere og mere omfangsrige end nu. Ved siden af havde vi et phd-program i anvendt fysik med betydeligt mindre krav til basal fysik. Det blev brugt til studerende med anden baggrund især ingeniører. Her var det ikke muligt at kræve basal kvantemekanik og andre fag som vore bachelorstuderende skulle tage. Formålet var at kunne lave phd-uddannelser med projekter i andre områder som biofysik, geofysik, medicinsk fysik, acceleratorfysik, materialefysik, og lignende. En fælles træk var at bringe fysikteknik og fysiktænkning til anvendelse i andre naturvidenskabelige fagområder. Nu er kravene nedsat til (omkring) 30 ECTS, hvorunder der skal kunne rummes forskellige ikke-fysik eller -astronomi kurser som teknisk engelsk og formidling. Udover de 30 ECTS stilles der ikke krav fra AGSOS, men vi insisterer på, at der skal være substans i kurserne således at 1 ECTS skal svare til ca. 25 timers indsats. Der er også en tendens til, at studerende og deres vejleder mener at kurserne skal vælges så de er relevante for projektet. Den slags baggrundsviden var tidligere ment som hørende under projektet. Skal der nu stilles krav om bredde i kurser svarende til et minimum af II kurser, og/eller bestemte redskabsfag, og/eller et udvalg af specielle kurser på niveau højere end det normale kandidatniveau? At der skal stilles krav, må være åbenlyst, da uddannelsen ellers lige så godt kunne tages inden for ethvert andet program end fysik eller astronomi. Før dette spørgsmål kan besvares, må det overvejes, hvad der er formålet med en phd-uddannelse i fysik eller astronomi, eller formuleret anderledes, hvad skal der forventes af en person med phd-grad i fysik eller astronomi fra Aarhus Universitet. Universitetet, og her mere Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet, i Aarhus giver personen et kvalitetsstempel om en vis viden og kunnen, og personen vidner derfor om vores uddannelsesniveau. Svaret er ikke helt nemt at give på grund af den store variation i det mulige indhold. Det første minimalkrav burde være, at der bygges ovenpå en bacheloruddannelse med et niveau der er højere end gennemsnittet af vore fysik eller astronomiuddannelser. Det naturlige ville være, at en phd-grad omfatter en kandidatgrad i faget, altså at phd-graden opnås ved at bygge ovenpå en kandidatuddannelse inden for fysik eller astronomi. Allerede her vil der nemt kunne komme problemer, idet vi nok gerne vil kunne optage studerende, der ikke vil kunne opfylde et sådant krav. Dette ses allerede af den overordnede struktur, hvor optagelse af vores studerende på for eksempel nano-uddannelsen ved Del A eksamen, der foretages af nano-lærere, bliver kandidater i fysik eller astronomi. Det er derfor i øjebliket sådan, at man kan blive phd i fysik eller astronomi uden at opfylde kandidatkravene til faget. I så fald bliver man altså ikke kandidat i faget. Dette forekommer nok kun når studenten optages med en kandidatgrad fra et andet sted eller et andet fagområde. Det vil være godt at få beskrevet et fornuftigt svar til spørgsmålet om vores mening med phd-uddannelsen. Forslag til formuleringer er meget velkomne. --------------------------------- --------------------------------- Mulige kurser på phd-uddannelsen kan deles i fire grupper: 1. Redskabsfag. Det kan være kvantemekanik, statistisk fysik, elektrodynamik, feltteori, klassisk mekanik, relativitetsteori, spredningsteori, billedanalyse, elektronik, matematiske eller numeriske metoder, programmering, osv. 2. Fagkurser inden for fysik eller astronomi med omfang svarende til 10 ECTS. Dette skulle give bredde og perspektiv i uddannelsen, hvis de er inden for et andet hovedområde end projektet. 3. Specielle phd-kurser af niveau højere end kandidat. Krav om denne slags kurser antager nok, at phd-graden er bygget ovenpå kandidatuddanelsen, eller alternativt at projektet ville have godt af denne specialviden. Der er således mindst to grunde til at kræve denne slags kurser, dvs til projektstøtte eller som en udbygning af bredden i uddannelsen. Til phd-kurser af specialiceret indhold bruges ofte sommer og vinterskoler. Det er naturligvis muligt at lave den slags hos os og dermed tiltrække studerende fra andre uddannelsessteder. 4. Baggrundskurser på bachelor (og måske højere) niveau inden for andre fag end fysik eller astronomi. Sådanne kurser ser man nødigt fra AGSOS, da det ikke passer i filosofien om at phd bygger ovenpå bachelor-uddannelser. Det er imidlertid nødvendigt, hvis man skal kunne lave meningsfulde tværvidenskabelige projekter. Dette fremgår ved inspektion af hvor meget for eksempel geologisk eller medicinsk viden vore bachelorstuderende har. Hvis der skal kunne laves et meningsfuldt projekt med fysikteknik til undersøgelser inden for andre sådanne fagområder, må der kunne tages baggrundskurser. --------------------------------- --------------------------------- Phd-kravene til kurser. Det må være klart, at der ikke kan kræves avancerede phd-specialkurser som alternativ til andre kurser på phd-uddannelsen, idet de bredere uddannelsesformål dermed ikke kan opfyldes; endvidere vil forudsætningerne og interesserne for at tage disse kurser måske kun være til stede hos nogle ganske få af de phd-studerende. Sådanne højniveaukurser eller specialinteresser kan bedre varetages af specialkurser eller studiekredse på kandidatstudiet og sommer- og vinterskoler. Det minimale krav til phd-uddannelsen oven på en bacheloruddannelse kunne være tre af de nye II kurser (de skal så kunne suppleres med brede kurser i andre fagområder) iden for tre forskellige hovedområder, samt elektrodynamik og videregående kvantemekanik. Derudover suppleret til 30 ECTS med tilgængelige kurser. Der kan stilles flere krav En anden struktur kunne være at lave projekter i andre grupper end vejlederne. Det vil også give en bredde i uddannelsen men med mere dybde end de brede kurser. Da et bachelor projekt er på 10 ECTS er der plads til tre forskellige bachelor projekter men det vil være for meget. En blanding af sådanne projekter, brede og specielle kurser, kan blive en god uddannelse. I alle tilfælde skal kursusprogrammet godkendes. Der skal ikke bare være ubetinget frit valg på alle hylder.