Kære alle,

 

Arbejdstilsynet har varslet at de vil komme på rutinemæssigt besøg på IFA (og 42 andre steder på Universitetet) indenfor de kommende 3 måneder.

Tilsynet vil normalt begynde med et møde med en arbejdsleder (Ruth og Lars) og en arbejdsmiljørepræsentant (Poul Erik), hvor arbejdsmiljøet drøftes og dokumentation (APV, handlingsplaner osv.) fremvises. Herefter besigtiges arbejdsmiljøet ved en rundgang og medarbejdere spørges til deres fysiske og psykiske arbejdsmiljø. De tilsynsførende har ret til adgang til hele IFA og til at tale med alle medarbejdere.

 

I den forbindelse vil jeg gøre opmærksom på at ALLE medarbejdere skal kende (eller vide hvor de kan finde) flg. oplysninger:

 

1.       Hvem er dine arbejdsmiljørepræsentanter (ledelses- og medarbejder repræsentant)?

2.       Hvilken arbejdsmiljøgruppe hører du til?

3.       Hvor findes handleplaner for Fysisk APV?

4.       Hvor findes handleplaner for Psykisk APV?

5.       Hvor findes den Årlige arbejdsmiljødrøftelse?

 

Alle informationer kan findes på vores hjemmeside under  Arbejdsmiljø og sikkerhed

Der er desuden ophængt planer over IFA’s arbejdsmiljøorganisation og arbejdsmiljøgrupper ved indgangsdørene på alle etager.

 

Jeg vil samtidig bede jer være opmærksomme på de arbejdsmiljømæssige forhold generelt og kontakte mig hurtigst muligt, hvis I ser ting I mener, der bør ændres.

 

 

Med venlig hilsen

 

Poul Erik Eriksen

 

Formand for arbejdsmiljøudvalget

Daglig arbejdsmiljøleder

Institut for Fysik og Astronomi

Email: pehe@phys.au.dk

Tlf.: 2338 2091

Kontor: 1520-331