IFA-Nyt uge 1/2023 ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌
Læs nyhedsbrevet på nettet
Aarhus University

Institut for Fysik og Astronomi

Uge 1/2023

Newsletter in English

Scientific Highlight - Bose polaronens liv og død

I en ny artikel af Magnus G. Skou m. fl. i Physical Review Research har fysikerne Jan J. Arlt og kolleger fra Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet, undersøgt dynamikken i Bose-polaronen. Skou m. fl.s forskning giver en dybtgående undersøgelse af dynamikken i den såkaldte Bose-polaron, der danner grundlag for studiet af polaronmodeller generelt, som har anvendelser på mange områder, f.eks. i forbindelse med design og konstruktion af bedre materialer.

I denne undersøgelse har Magnus G. Skou m. fl. foretaget en dybtgående undersøgelse af dynamikken i Bose-polaronen ved hjælp af spektroskopiske og interferometriske målinger, som bekræfter de teoretiske forudsigelser. Eksperimentelt er disse målinger foretaget ved hjælp af radiofrekvente pulssekvenser, som gør det muligt for forskerne at bestemme polarontilstandenes energi ved hjælp af spektroskopi og deres dynamiske udvikling ved hjælp af interferometri.

Læs artiklen.

Udvikl din undervisningspraksis med kompetencegivende kurser

Det nye år nærmer sig med hastige skridt, og måske har du lyst til at blive klogere på eller udvikle din undervisningspraksis det kommende semester? CED tilbyder en lang række kurser og workshops for undervisere på AU, og du kan dykke ned i forårets kursuskatalog her.

Ansøgning om midler til Forskningens Døgn 2023

Her kommer lidt info om at søge midler til Forskningens Døgn

Bliv arrangør og få tilskud til aktiviteter under Forskningens Døgn 2023.

Der vil ikke i år blive en koordinering af ansøgningerne, men send gerne info direkte til Ella Paldam på Science Museerne eller til Kristine Kilså hvis I påtænker at søge midler til dette.

Termometre til udlån

Hvis du fryser på kontoret, og er i tvivl om der er 19 grader, kan du låne et termometer i Informationen.

Er der under 19 grader giver du besked til din adm. kontakt, så får vi det justeret.

På vegne ad Arbejdsmiljøorganisationen
Rikke Sinding og Karin Vittrup

Barsel

Skal du på barsel?
Inden du går fra på barsel, skal du huske at udfylde de forskellige skemaer der ligger på HRs hjemmeside og sende til HR. HR sender dig et barselsbrev som kvittering i eBoks. HR registrerer barslen i AUHRA.

Bliver der ændret i din barselsperiode, skal du sørge for at kontakte HR omkring disse ændringer samt udfylde de relevante skemaer.

Link til HR’s hjemmeside, hvor du finder de skemaer der skal udfyldes.

BÆREDYGTIGHED PÅ IFA - GRØNNE TIPS

Drop én flyvetur om året – helst en af de langen

  • Flyrejser udleder rigtig meget CO2 og det kan derfor være en god idé at overveje om det er nødvendigt at rejse. Mange møder kan erstattes med et møde over Skype eller lignende.
  • Bare én rejse mindre om året bidrager til en grønnere verden. En flyrejse t/r fra København til New York udleder 2104 kg CO2 pr. person, mens tallet for en returrejse til Sydney er 5454 kg CO2.
  • Kilde: http://flightemissionmap.org/

Læs mere om ovenstående og andre emner på IFAs hjemmeside for bæredygtighed .

LEDIGE STILLINGER VED INSTITUTTET

NYHEDSBREVE

Nyhedsbrevet kan ikke afmeldes