Aarhus Universitet er blevet inviteret til at deltage i et Fellowship Scheme, som udbydes af Sussex University og giver mulighed for, at forskere fra de to universiteter kan besøge hinanden og få dækket deres rejse- og opholdsudgifter i forbindelse med ophold af op til 10 dages varighed.
Forskningsstøtteenheden har lavet en mindre kortlægning af eksisterende forskningssamarbejde mellem de to universiteter og haft en føler ude hos forskningsmiljøer, som har et eksisterende samarbejde med Sussex University, og som efterfølgende har tilkendegivet en positiv interesse. På den baggrund har Aarhus Universitet givet tilsagn om at medvirke i Sussex University’s Fellowship Scheme.
Information om initiativet samt link til programspecifikation og ansøgningsskema.
Se også programspecifikation og ansøgningsskema. Samt uddrag af kortlægning af samarbejde, som FSE har foretaget ud fra bibliometriske data, og som viser, at samarbejdet især findes inden for miljøvidenskab, energi og samfundsvidenskab, men også omfatter andre forskningsområder.
Spørgsmål til dette initiativ kan rettes til:
Knud Warming, Special Advisor, E-mail: warming@au.dk