
Læs nyhedsbrevet på nettet https://newsletter.au.dk/t/j-e-viuilhk-tudridjks-h/ Institut for Fysik og Astronomi Uge 39/2022 Newsletter in English Faldstamme / kloak lukket tirsdag d. 27/9 (kl 7.00-17.00) i bygning 1520. I forbindelse med at få afsluttet nogle vigtige pipelines, der skal sammenføjes i forbindelse med kloakrenoveringen, vil Faldstamme / kloak være lukket tirsday d. 27/9 (kl 7.00-17.00) i bygning 1520. Arbejdet betyder at: Fysisk kantine er lukket denne dag, da spildevand ikke kan afledes fra kantinekøkkenet. Alle toiletter og håndvaske vil være afspærrede og ude af drift i 1520. Toiletter i andre bygninger må benyttes i stedet (1522 / 1523 / 1524 / 1525) Rejseafregninger - forøgede sagsbehandlingstider og reduceret serviceniveau Der er desværre en længere sagsbehandling på rejseafregninger, kørselsgodtgørelser og udlægsafregninger end sædvanligt, hvilket skyldes flere forhold. Vi har bla. tilpasset vores ressourcer under Coronaen, og AU har nu højere rejseaktivitet end forudsat, og der er ikke balance imellem opgaver og ressourcer til at løse dem. Samtidig er der udfordringer med driftsstabiliteten på flere digitale assistenter (adm. robotter). Normalt ville vi kunne tilføre flere ressourcer, men pga. kvalificeret ansættelsesstop er vore muligheder pt. stærkt begrænsede. For at mindske sagsbehandlingstiderne har vi bla.: Indført begrænsning af telefoniske henvendelser til tidsrummet 10-12 og man opfordres til at skrive til [rejser@au.dk] Det betyder desværre, at brugerne ud over lange sagsbehandlingstider – indtil vi har fået stabiliseret situationen - vil opleve et reduceret serviceniveau i rådgivning og support. Vi prioriterer de indkommende rejseafregninger i den rækkefølge, de er kommet ind, og vi håber på jeres forståelse herfor. Mvh AU Økonomi PS! Kontingent Vi er nu trådt ind i et nyt finansår for personaleforeningen her pr. 1/9. En del har allerede overført – mange tak for det. Det er nu tid til at betale kontingent for dit medlemskab af ”PS! personale og studerende”, for det igangværende finansår. Kontingentet er blot: kr. 150/ år for ansatte kr. 100/ år for lærlinge og studerende Del-A u. kandidat. Husk, at du måske har oprettet en automatisk betalingsservice i din bank. Blot så du ikke kommer til at betale 2 gange. Er du ikke medlem endnu, så kan du nemt blive det. Indbetal blot beløbet: til Arbejdernes Landsbank Konto nr. 5394 0362997. påsat teksten; NAVN – kontingent Nemt og hurtigt. Vi vil glæde os til at byde dig velkommen i vores forening. Er du i tviv om om du allerede er medlem, så kontakt Heidi Pedersen i informationen. Hold øje med indbydelsen til Generalforsamling. Her vil du kunne gøre din indflydelse gældende evt. som medlem af bestyrelsen. På vegne af PS! Personale og Studerende Heidi Pedersen Se mere på hjemmesiden her [https://phys.medarbejdere.au.dk/foreninger/ps/]. Herunder finder du bla. også vore vedtægter. Biltyven er tilbage Vores indbrudstyv er desværre på banen igen. Biltyven blev spottet hos Inano i sidste uge 38. Ser du noget omkring IFA, så vil vi meget gerne høre fra dig. Lad ikke værdigenstande ligge synligt fremme i din bil – ej heller sportstasken på bagsædet. Undgå tyveri – tøm bilen før tyven gør det. Meld gerne observationer ind til [heidi.pedersen@phys.au.dk], så vi kan kortlægge problemets omfang. Foto: Newsbreak.dk Vi sparer på energien AU skal spare på energien. Varmen bliver, som de fleste nok allerede ved, sat ned til 19 gr. allerede nu. Måske har du også allerede bemærket, at der er lukket for det varme vand mange steder, og at vandkølerne er ude af drift. Disse er nogle af de tiltag, der allerede er implementeret. Der kommer flere, og disse meldes ud i takt med, at de bliver meldt ud fra fakultetet. Til orientering er AU’s indsats i tråd med den nationale indsats. Skulle du sidde med en idé til en spare øvelse, så hører Bygningsservice [NT-BygVest.Bygningsservice@au.dk] meget gerne fra dig. HUSK at små ting også hjælper; Sluk for dine skærme når du går hjem. Sluk for din printer når du går hjem / når du ikke bruger den. Se mere om hvad du kan gøre for at hjælpe her på AUs hjemmeside for energibesparelse [https://medarbejdere.au.dk/kilowhat-can-you-do/det-kan-du-selv-goere] Nyhedsbrev fra Indkøb - September 2022 Efteråret nærmer sig hvilket normalt betyder travlhed i forhold til afslutning af indkøbsprocesserne. Nyt om igangværende aftaler: BWS – Igangværende udbud: Transport og behandling af kemikalieaffald - Tankanlæg og levering af flydende nitrogen - Mikroskopi (tilbehør) - Vakuum tørpumper - Gasser - Avancerede kemikalier - Basis og mindre basis apparatur og instrumenter - Kaffe. Nye aftaler: Skærmbriller - Vask og leje af tekstiler - Digital eksamen. E-handel: Nyt udbud på indfak - E-handelskurser - Punch-out. Nyhedsbrevet kan også hentes her [https://medarbejdere.au.dk/administration/oekonomi/indkoeb/nyhedsbreve-fra-i...] Indkøbskoordinatorer Ønsker I at kontakte andre indkøbskoordinatorer, så finder I listen her [https://medarbejdere.au.dk/administration/oekonomi/indkoeb/indkoebskoordinat...]. Spørgsmål? Har I spørgsmål eller kommentarer, er I velkommen til at maile på [udbud@au.dk] eller ringe på Indkøbs supportnummer 87 15 05 95 Red din kollega – tilmelding til førstehjælpskursus Førstehjælp redder liv og enhver kan medvirke til at gøre en forskel! Kursus i akut livreddende førstehjælp (6 timer) Kurset giver deltagerne kendskab til og mulighed for at yde førstehjælp, hvis uheldet er ude, eller hvis der optræder pludselig sygdom. Gennem praktiske øvelser lærer du blandt andet at give kunstigt åndedræt og hjertemassage. Repetitionskursus (3 timer) Har du allerede taget et førstehjælpskursus, kan du i stedet tilmelde dig et repetitionskursus. Du skal være i besiddelse af gyldigt førstehjælpsbevis (max. 24 måneder gammelt) for at kunne deltage. Beviset medbringes på kurset. Læs mere og tilmeld dig her førstehjælpskurser [https://medarbejdere.au.dk/administration/hr/kurser-og-udviklingsforloeb/arb...]. BÆREDYGTIGHED PÅ IFA - GRØNNE TIPS Lær af Covid-19 situationen Er vi fx blevet bedre til at tage møder online, så vi ikke længere altid behøver transportere os frem og tilbage? Eller har vi fundet ud af, at vi faktisk ikke har brug for, at printe helt så meget som vi har været vant til? Måske behøver vi ikke at gå tilbage til den samme hverdag som før Covid. Læs mere om ovenstående og andre emner på IFAs hjemmeside for bæredygtighed [https://phys.medarbejdere.au.dk/baeredygtighed-paa-ifa]. LEDIGE STILLINGER VED INSTITUTTET Se alle ledige stillinger ved Institut for Fysik og Astronomi [https://phys.au.dk/aktuelt/ledige-stillinger/] NYHEDSBREVE Nyhedsbrev fra universitetsledelsen [https://medarbejdere.au.dk/strategi/nyhedsbrevuniled/] Nyhedsbrevet kan ikke afmeldes https://newsletter.au.dk/t/j-u-viuilhk-tudridjks-k/