IFA-Nyt uge 10/2022 ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌
Læs nyhedsbrevet på nettet
Aarhus University

Institut for Fysik og Astronomi

Uge 10/2022

Newsletter in English

ArbejdsPladsVurdering (APV) 2022 - Påskechokolade

Svarprocenten er pt. 51%, og det kan vi gøre MEGET bedre!

Det er et lovkrav, at der gennemføres APV hvert 3. år, og i uge 9-10 får alle medarbejdere et spørgeskema med spørgsmål om det psykiske og fysiske arbejdsmiljø.

Den psykiske APV er anonym, mens den fysiske APV ikke er anonym, da den kræver opfølgning på konkrete problemer med fx træk, støj mm. Vi håber meget, at ALLE vil svare på spørgeskemaet, så vi kan få et retvisende billede af, hvordan arbejdsmiljøet er på IFA, og så vi kan løse evt. problemer.

Den 4. april offentliggøres APV-resultaterne, og LSU/LAMU vil derefter se på, hvordan der skal følges op.

Husk, at hente påskechokolade hos Heidi i Informationen, når du har svaret.

Mød en medarbejder på IFA

Månedens bidrag fra Søren Pape Møller, Centerleder

Fortæl kort om din vej til IFA/AU. Hvor har du været før?
”Jeg studerede Matematik og Fysik på AU fra 1975 og blev kandidat i 1981, hvor jeg bl.a. var sommerstudent på CERN og skrev speciale på CERN vejledt at Erik Uggerhøj (nu afdød professor på IFA), der også senere blev samarbejdspartner, mentor mm. Det var derfor naturligt at jeg søgte, og fik et Fellowship på CERN i 2½ år. En fantastisk periode både fagligt, socialt og familiært med god løn, fantastisk omgivelser med Geneve, Alperne og Jura i baghaven, og store muligheder på CERN. I udlandet fik jeg også etableret familie og første barn. På CERN fik jeg god kontakt med acceleratorverdenen, og var bl.a. med til indkøring af LEAR, en ny lille (80m) ring på CERN til lavenergetiske antiprotoner. På CERN fik jeg også samlet materiale til et Ph.d. projekt, der efter hjemkomst til IFA blev færdiggjort. Eksperimenter på CERN fortsatte for mit vedkommende de næste 10 år, bl.a. med eksperimenter ved meget høj energi men også lavenergetiske antiprotoner ved LEAR på CERN sammen med flere andre fra IFA. En del af dette arbejde afsluttedes senere med en doktorafhandling.”

Læs hele interviewet.

Påskefrokost på IFA - 7. april 12.00 - 16.00

Det er forår og IFA og PS! inviterer til frokost hvor du kan nyde gode kollegers selskab og dejlig mad.

Du vil få mulighed for at bruge dine spirende kreative evner og
måske endda få fingrene i jorden.

Underholdende indslag er meget velkomne og hvis dine
fingre og et klaver er gode venner, så kontakt meget
gerne Aurelian Dantan.

Der vil være lotteri med flotte præmier, og medlemmer af
PS! får 5 gratis lodder. Ved tilmelding kan du købe ekstra
lodder. 1 stk. koster kr. 6,- mens du får 10 for kr. 50,-.
Betaling for lodder via bankoverførsel til 5394 0362997.

Meld dig til frokosten i informationen senest 31. marts.

Med venlig hilsen IFA og PS!

Ukraine-indsamling

To AU-kolleger tager initiativ til indsamling til fordel for Ukraine

Grafiker Gudrun Frost-Søgaard og specialkonsulent Lenore Messick har iværksat en indsamling blandt AU’s medarbejdere og studerende til fordel for Ukraine. Indsamlingen sker i samarbejde med Røde Kors.

Læs mere om indsamlingen.

Der er indtil nu indsamlet 59.320 kr, via dette linket støt nu

Initiatives for International and Danish AU Staff - Wednesday Boost

Your Wednesday Boost: It is an initiative to offer free, online mindfulness sessions focused on stress reduction, motivation and overall wellbeing.

They are organized in collaboration with the Danish center of mindfulness and each month is devoted to a topic.

Read more and register 

LEDIGE STILLINGER VED INSTITUTTET

NYHEDSBREVE

Nyhedsbrevet kan ikke afmeldes