Fra: IFA-Nyt <hbak@phys.au.dk>
Sendt: 19. oktober 2021 13:23
Til: Hanne Bak <hbak@phys.au.dk>
Emne: IFA-Nyt uge 42/2021

 

Læs nyhedsbrevet på nettet

Aarhus University

Institut for Fysik og Astronomi

Uge 42/2021

 

Newsletter in English

 

 

Evakueringsøvelse

Hvor og hvornår
Bygning 1520-1526 engang i uge 43.
Øvelsen forventes at vare 15 min.

Deltagelse
Det er obligatorisk for alle at deltage i øvelsen!

Evakueringsholder
I hvert evakueringsområde er der opsat en holder med:
• En gul vest.
• Lamineret gul instruks med evakueringslederens opgaver. Evakueringsområdet er optegnet på bagsiden af instruksen.
• En orange vest.
• Lamineret orange instruks med samlepladslederens opgaver. Samlepladsen er angivet på bagsiden af instruksen.

Opgaver
Enhver person kan påtage sig rollen som evakueringsleder eller samlepladsleder.

Evakueringslederen: Ifører sig den gule vest, følger den gule instruks og rydder området for personer. De omkringliggende evakueringsområder advares, og ved førstkommende lejlighed informeres den lokale ledelse om hændelsen.
Samlepladslederen: Ifører sig den orange vest, følger den orange instruks og modtager de evakuerede personer fra området på den udpegede samleplads uden for bygningen.

Luk vinduer, og brug ikke elevatorer, når du forlader bygningen!

Forberedelse
Du bør orientere dig om, hvor den nærmeste evakueringsholder og samleplads er placeret.

Blokering af adgang
Under øvelsen vil adgangen fra de tilstødende bygninger blive blokeret af observatører for at hindre adgang fra udefrakommende under øvelsen.

Værdigenstande
Husk at sikre dine værdigenstande under øvelsen. Lås døren til dit kontor eller medbring dine værdigenstande, når du går til samlepladsen.

Vejr
Husk overtøj alt efter vejret.

 

Konferencer ifm. forskningsfrihed og forskningsetik

Akademikernes Udvalg til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde, UBVA, varetager forskerstandens interesser i spørgsmål vedr. forskningsfrihed og forskningsetik. Se nærmere på www.ubva.dk.

UBVA holder 29. oktober og 4. november 2021 to konferencer, der fokuserer på aktuelle udfordringer for den akademiske frihed.

De spørgsmål, der skal diskuteres, har stor betydning for en lang række forskere og ansatte inden for forskningsverdenen.

Programmerne kan ses her: Program Academic freedom og Program UBVA-symposium 2021

 

MUS – er du kommet i gang?

Arbejd strategisk med MUS som leder

Nu er det blevet tid til at afholde de årlige medarbejderudviklingssamtaler.

På AU HR’s hjemmeside er et overblik over, hvad du skal gøre skridt for skridt:

Fase 1 – Sådan forbereder du dig
Fase 2 – Afholdelse af MUS, selve samtalen
Fase 3 – Husk at følge op

Du kan se en video om MUS for ledere på AU og få tips, værktøjer og tjeklister.

Mange ledere har glæde af at bruge værktøjet Impact map til at bryde de overordnede strategiske målsætninger ned til nødvendige kompetencer hos sine medarbejdere.

Blev du ikke tilstrækkeligt klædt på via hjemmesiden, tilbyder AU HR sparring om MUS.

 

Belysning

Lys er en væsentlig del af arbejdsmiljøet. Er det kunstige og naturlige lys ikke tilpasset arbejdets art og medarbejderens behov, kan det resultere i arbejdsmiljømæssige gener som træthed, synsbesvær og hovedpine. Arbejdsstillingerne kan desuden blive akavede med skulder, ryg- og nakkebesvær til følge.

På Arbejdstilsynets hjemmeside kan du hente information om belysning og dagslys. BAR Kontor har endvidere udarbejdet branchevejledningen 'Godt lys på kontoret', der giver gode råd og inspiration til forbedringer, når arbejdspladsvurderingen skal gennemføres

 

Husk at slukke

Sluk skærmen

Sluk computer og skærm, når I går hjem og undgå unødigt elforbrug ved maskiner, der ikke bliver brugt.

Sluk på vej ud af mødelokalet

Sluk for lys, skærm, projektor, smartboard osv., når du forlader mødelokalet. Da mødelokaler står ubrugt hen størstedelen af døgnet, kan der spares op til 75% af apparaternes elforbrug
Spar energi i frokostpausen
Sluk for skærme, arbejdslamper og lys, når I går til frokost, møde eller pause.
Kilde: https://groenforskel.dk

https://gogreendanmark.dk/10-tricks-baeredygtighed-hverdagen/

Link til bæredygtighed på IFA

 

Information om COVID-19

De nyeste retningslinjer er altid opdaterede på dette link: https://medarbejdere.au.dk/corona/

Her står der bl.a., at du opfordres du til at lade dig teste, hvis du ikke har opnået beskyttelse mod COVID-19 via vaccination eller tidligere smitte.
Der er ikke længere afstandskrav eller krav om at bære mundbind/visir på AU.

 

Aarhus University European Innovation Council event

On 26 October 8:30-10:00, Aarhus University hosts an online event on the European Innovation Council (EIC) application support available for the researchers, entrepreneurs and SME’s who consider applying for EIC Pathfinder, EIC Transition and EIC Accelerator. The event will be an excellent opportunity to meet staff both at AU, Central Denmark EU Office and the relevant national NCPs as well as colleagues from Innovation Fund Denmark. For more information and registration, please follow this link.

 

OPSLAG

Opslag

Oversigt over finansieringsmuligheder 2021 - inkl. resultater og interview

Løbende frist
Innovationsfonden – InnoBooster
AUFF Starting grant, i forbindelse med international rekruttering
AUFF Faglige aktiviteter på Sandbjerg Gods
AUFF Forskningsophold i Møllehuset
Carlsbergfondet - Konferencer

 

 

 

Nyhedsbrevet kan ikke afmeldes