Månedens bidrag fra Christina Kjær, postdoc
Fortæl kort om din vej til IFA/AU.
"Jeg begyndte på fysikstudiet på IFA i år 2010 og fik min PhD i 2019. Under min PhD-uddannelse tilbragte jeg tid på School of Chemistry på The University of Melbourne. Siden har jeg været ansat som postdoc i Lars H. Andersens gruppe og nu ved Steen Brøndsted, hvor jeg laver forskning indenfor gasfase-spektroskopi, særligt fluorescensspektroskopi."
Nævn tre ting som du værdsætter ved dit arbejde.
"Jeg værdsætter at jeg arbejder i et team, hvor vi samarbejder godt og sammen løser store og små udfordringer. At vekselvirke med de studerende og have dem med i laboratoriet. Derudover synes jeg, at det er fedt, at vi altid er ved at udvikle noget nyt – typisk en instrumentopgradering, så vi kan lave nye type målinger eller forbedre de nuværende."
Læs hele interviewet