Læs nyhedsbrevet på nettet
Aarhus University

Institut for Fysik og Astronomi

Uge 22/2020

Newsletter in English

Information om corona


Alle medarbejdere og studerende skal løbende holde sig orienteret om AU's corona-situation fra: https://medarbejdere.au.dk/corona/

nitrilhandsker fra VWR

Kære alle sammen,

Grundet den store efterspørgsel på handsker er der 2 – 3 måneders leveringstid på nitrilhandsker fra VWR (se billede). Vi har stadigt et lille lager, men vi vil gerne henstille til, at disse handsker så vidt muligt kun bruges til arbejde med farlige stoffer og kemi, da det er de eneste handske, som er godkendte til kemikaliebrug.
Der er bestilt andre handsker, som kan anvendes til Corona beskyttelse,

Mvh Jesper Olsen, Kemisikkerhedsleder

Oprydning af kemikalier

Vi er i gang med en større oprydning i kemikalieskabene på 4. sal i 1522. Derfor, hvis du arbejder på eller har kemikalier til opbevaring i laboratorierne på 4. sal i 1522, så er det vigtig, at du læser nedenstående, da du ellers kan risikere, at dine kemikalier bortskaffes. Arbejdet er begyndt, og har du endnu ikke kontaktet Jakob Mikkelsen (Jakobmik@gmail.com), bedes du sende mail hurtigst muligt.

Hvis du har kemikalier i eller arbejder på laboratorierne på 4. sal i 1522 skal du,

  1. Skriv en mail til Jakob Mikkelsen (Jakobmik@chem.au.dk), så vil jeg holde dig opdateret og sikre, at dine kemikalier ikke bliver bortskaffet.
  2. På sigt skal jeg have en liste over, hvilke kemikalier du bruger. Hvis du kan det under nedlukningen, så udfyld et skema med angivelse af cas. nummer og kemikaliets navn. Ellers kigger vi på det, når nedlukningen er slut.

Jakob Mikkelsen

Udskydelse af IKKE-EU borgers ansættelse til 1. sept. 2020 eller senere pga. Corona

Pga. Corona er det usikkert, hvornår der igen åbnes for mulighed for optagelse af biometri både i Danmark og ude i verden. Når der åbnes, må der forventes en længere sagsbehandlingstid af ansøgninger til arbejdstilladelser for IKKE-EU borgere hos Udlændingestyrelsen.

Derfor opfordrer HR til, at fremtidige ansættelser af IKKE-EU borgere tidligst har en startdato fra 1. sept. 2020 eller senere. Dette er for at undgå, at den kommende medarbejder får problemer med evt. opsigelse af nuværende stilling, arbejdstilladelse, rejse og opsigelse af nuværende bolig samt skatteforhold.

Vi håber, at tingene vil være normaliseret igen efter sept. 2020.

Kontakt HR.ST.team1@au.dk ved spørgsmål.

mit.au.dk flytter til medarbejdere.au.dk

AU IT er i gang med at flytte en række funktioner fra mit.au.dk til medarbejdere.au.dk, da mit.au.dk på sigt skal nedlægges. Fra den 18. maj kan medarbejdere derfor via et profilikon (se billede) i øverste højre hjørne på www.medarbejdere.au.dk gå ind på deres personlige sider, hvor de kan:

  • rette profiloplysninger
  • skifte adgangskode
  • se ferie- og fraværsoversigt

Når en funktion er flyttet fra mit.au.dk til medarbejdere.au.dk, vil funktionen stadig virke på mit.au.dk i en periode, men herefter forsvinde.
Har I spørgsmål, er I velkomne til at kontakte Heidi Pedersen.

Bemærk at du nu kan se alle dine registrerede fraværsperioder. Ferie og særlige feriedage for indeværende og sidste ferieår findes i ”ferie og fravær” punktet.

Læs mere om dette tiltag.

Standardferie i miniferieåret 2020 er nu registreret

Standardferien nu registreret i AUHRA
Du kan flytte rundt på din ferie, efter aftale med din leder. Det er dog vigtigt, at al din ferie er registreret jf. instituttets retnings linier.

Check dine registreringer på www.medarbejdere.au.dk.

 

Illustration: hk.dk

Nødplan for Intern Post, gældende fra d. 18.05 til og med d. 31.07

• Udbringning/Afhentning mandag til torsdag, i tidsrummet ca. 8.00 – 14.00
• Vi besøger alle enheder/institutter to gange om ugen
• Vi er tilstede på vores adresse på fredage og kan kontaktes på mail
• I ugerne 28, 29, 30 er Intern Post dog helt lukket om fredagen

Forsendelser
Det er igen muligt at afsende post med PostNord via os. Dog afsendes materialet med én dags forsinkelse fra afhentningstidspunktet. Dvs. hvis vi f.eks. afhenter materiale mandag, så overdrages det til PostNord tirsdag, afhenter vi torsdag overdrages det mandag.

Eventuelle interne forsendelser leveres til modtager 1 til 2 dage efter afhentning, alt efter lokalitet.

Ny medarbejder hos Intern Post
Anne Pusch Rasmussen har fratrådt sin stilling hos Intern Post, og er gået på velfortjent pension.
Dennis Dideriksen tiltrådt i hendes sted, d. 1/5-20, og vi ønsker ham velkommen.

Kontakt og videreformidling
I er naturligvis forsat velkommen til at kontakte os med eventuelle spørgsmål:

• Kontakt os venligst fremadrettet på vores fællesmail: intern-post@au.dk
• Vi holder til på Trøjborgvej 82-84, bygn. 1918
• Tlf. 8715 0551

INFORMATION OM DEADLINES PGA. CORONAVIRUS

Forskningsstøtteenheden har lavet en hjemmeside med information om ændringer fra bevillingsgivere som en konsekvens af Corona-situationen:


https://medarbejdere.au.dk/administration/forskning-talent/forskningsstoetteenheden/corona-information/


Læs desuden Forskningsstøtteenhedens nyhedsbrev.

LEDIGE STILLINGER VED INSTITUTTET

NYHEDSBREVE

Nyhedsbrevet kan ikke afmeldes