Læs nyhedsbrevet på nettet
Aarhus University

Institut for Fysik og Astronomi

Uge 26/2021

Newsletter in English

AU’S TESTSTEDER HAR SIDSTE ÅBNINGSDAG 30. JUNI

AU’s 10 supplerende teststeder med superviseret selvpodning kan takke af for nu. Sidste åbningsdag er d. 30. juni. Siden april, hvor AU etablerede 10 nye teststeder med superviseret selvtest, er der blevet gennemført cirka 41.000 tests blandt studerende og medarbejdere.

Efter den 30. juni kan man benytte landets offentlige testcentre. På Campus Aarhus er det fortsat muligt at blive testet i Søauditorierne (PCR) og i Nobelparken (antigen-test).

Læs mere her.

Vil du deltage i et af de 40 nye COST-forskernetværk?

40 nye internationale forskernetværk bliver nu finansieret af organisationen COST, The European Cooperation in Science and Technology. Netværkene skal bane vejen for ny viden inden for udvalgte fagområder. Danske forskere og virksomheder kan søge om at deltage i et af de nye forskernetværk.

Læs mere og ansøg her.

Der er ansøgningsfrist d. 30. juni kl. 12:00. 

Gratis mindfulness sessioner for AU medarbejdere

Både internationale og danske medarbejdere på AU samt medfølgende partnere inviteres til at deltage i Your Wednesday Boost. Initiativet er et samarbejde mellem UIC og Danish Center for Mindfulness, og 100 personer har allerede deltaget i løbet af de seneste tre måneder. Gruppen mødes en gang om ugen online til en session på en time. Vi opfordrer dig til at invitere alle du kender til dette unikke tilbud, der kan være med til at forbedre trivslen og skabe velvære i en ellers svær tid.

Find forårets planlagte sessioner (på engelsk)

SOMMERFERIEBEMANDING I ADMINISTRATIONSCENTERET

Administrationscenter Nat-Tech har som udgangspunkt sommerlukket i ugerne 28-30, dvs. i perioden 12.-30. juli.

Bygningsservice er bemandet hele sommeren, dog med nedsat bemanding.

IT-supporten er åben, dog med nedsat åbningstid i uge 28-31, hvor der er åbent kl. 9:00-13:00

Foto: AU Foto

NAT Velkommen-tilbage sammenkomst

Fra august er vi tilbage efter sommerferie og kan igen mødes med vores kolleger. Dette kræver en fest!

Du inviteres derfor til NAT's Velkommen-tilbage sammenkomst i Universitetsparken fredag ​​den 20. august kl. 12:00-15:00.

I år vil nøgleordet være "hygge" og at kunne tale med dine kolleger, som du måske ikke har set personligt i lang tid. OG selvfølgelig vil der være mad og drikkevarer.

Læs mere og tilmeld dig her

25 års jubilæum for Steen Hannestad og Frank Grundahl

Steen Hannestad og Frank Grundahl har været ansat i statens tjeneste i 25 år.

Det skal fejres, og derfor inviterer Institut for Fysik og Astronomi kollegaer til jubilæumsfejring Tirsdag d. 24. august 2021 kl. 14:00-15:00 i Fysisk Kantine.

Af hensyn til forplejning bedes du acceptere/afvise mødeindkaldelsen senest d. 17. august. 

DHL-stafet 2021 - 2. september i Mindeparken

Kære kolleger,

Torsdag den 2. september afholdes DHL stafetten i Århus. Langt om længe må vi i samlet flok komme på græs og få vores fælles opsparede spjæt ud gennem benene.

Vi har i år desværre ikke haft mulighed for at arrangere tilmelding af hold, men det holder os ikke tilbage fra at byde jer velkommen i vores pavillon. PS! vil som altid støtte arrangementet med klap, pølser og opmuntrede ord.

Du kan tilmelde dit hold på https://www.aarhusmotion.dk/event/dhl-stafetten, og vi opfordrer til at gøre dette hurtigst muligt inden tilmeldingen lukker. Vi vil meget gerne have besked fra de tilmeldte hold, så vi kan være klar med forsyninger. Send os derfor en mail på PS! mailadressen PS@phys.au.dk.

For yderligere information fra arrangøren se https://www.aarhusmotion.dk/event/dhl-stafetten/info/praktisk-info.

Vi glæder os til at se jer alle, med eller uden ondt i benene og med et smil der ikke længere er spærret inde.

Med venlig hilsen
PS!

Foto: Ida Jensen, AU.

AU's Grønne Guide

Studerende og medarbejdere har efterspurgt viden om, hvad man selv kan gøre for at supplere rækken af klimavenlige løsninger, som Aarhus Universitet i disse år implementerer rundt omkring på campus.

I AU's Grønne Guide kan du finde inspiration til, hvordan du kan bidrage til et grønnere universitet:

https://medarbejdere.au.dk/baeredygtighed/groen-guide/

Illustration: Colourbox.dk

smittestop app

Har du fået downloaded smittestop app'en?

Hvis ikke, vil vi opfordre dig til at gøre det, og dermed være en aktiv spiller i smitteopsporing.

Download "smittestop" i app store eller Google Play.

Illustration: smittestop.dk

Information om corona


Alle medarbejdere og studerende skal løbende holde sig orienteret om AU's corona-situation fra: https://medarbejdere.au.dk/corona/

OPSLAG

Opslag

Oversigt over finansieringsmuligheder 2021 - inkl. resultater og interview

Løbende frist
Innovationsfonden – InnoBooster
AUFF Starting grant, i forbindelse med international rekruttering
AUFF Faglige aktiviteter på Sandbjerg Gods
AUFF Forskningsophold i Møllehuset
Carlsbergfondet - Konferencer

LEDIGE STILLINGER VED INSTITUTTET

NYHEDSBREVE

Nyhedsbrevet kan ikke afmeldes