Specialepris og generalforsamling 17. juni 2010

Kære medlemmer Med det vedhæftede brev indbydes I alle til at deltage i prisoverrækkelse af DMF specialeprisen for 2009 torsdag den 17. juni 2010 på H.C. Ørsted Instituttet (lokale meddeles ved opslag). Overrækkelse af specialeprisen for 2009 sker samme dag som foreningen afholder sin ordinære generalforsamling for 2010. Det samlede program er som følger. Specialeprisoverrækkelse: 15:15 - 15:25 Kort velkomst ved Vagn Lundsgaard Hansen og præsentation af specialeprisen. 15:25 - 15:50 Lektor Nathalie Wahl, Københavns Universitet, holder foredraget "From discs to cacti, describing the structure of loop spaces" om emnet bag det prisbelønnede speciale. 15:50 - 16:00 Efter foredraget overrækkes prisen til prismodtageren. 16:00 - 16:45 DMF er vært ved en lille reception. Ordinær Generalforsamling: 17:00 I umiddelbar forlængelse af den ordinære generalforsamling vil Lektor Tinne Hoff Kjeldsen, Roskilde Universitet, holde foredraget Konveksitetsteori og Matematisk Programmering: Forbindelser og sammenhænge i forskning i ren og anvendt matematik i det 20. århundrede. Det foregår som nævnt torsdag den 17. juni 2010 på H.C. Ørsted Instituttet. Efter generalforsamlingen vil der blive arrangeret mulighed for fælles middag i en nærliggende restaurant. INDKALDELSE AF FORSLAG TIL SPECIALEPRISEN FOR 2010 Der indkaldes hermed forslag til DMF specialeprisen for 2010 med frist 9. august 2010. En indstilling af et speciale skal fremsendes til undertegnede både i papirversion og i pdf - format. Med venlig hilsen Vagn Lundsgaard Hansen V.L.Hansen@mat.dtu.dk<mailto:V.L.Hansen@mat.dtu.dk> formand
participants (1)
-
Vagn Lundsgaard Hansen