Indkaldelse til Generalforsamling i Dansk Matematisk Forening TID: Fredag den 10. juni 2015 kl. 13:30 STED: Auditorium 10, H.C. Ørsted Instituttet, Københavns Universitet, Universitetsparken 5, København Ø Dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsen aflægger beretning om foreningens virke maj 2015-maj 2016 (Bilag A). 3. Kassereren forelægger, forsynet med revisorernes påtegninger og til godkendelse, regnskabet for 2015. (Bilag B). 4. Kassereren forelægger et budget for 2016 (Bilag C). 5. Valg til bestyrelsen. Valg af revisorer. (Bestyrelsen har i øjeblikket syv medlemmer. Fem af disse [Jørgen Ellegaard Andersen, Leif Kjær Jørgensen, Vagn Lundsgaard Hansen, Henrik Schlichtkrull og Bjarne Toft] kan ikke genvælges iflg. vedtægterne). 6. Valg af dansk repræsentant til Mittag-Leffler Instituttets bestyrelse. 7. Publikationsvirksomhed (Mat. Scand., NORMAT, Matilde) 8. Meddelelser og gensidig orientering, herunder fremtidige tiltag i foreningen. 9. Evt. Bilagene udsendes i et elektronisk særnummer af Matilde senest 8 dage før generalforsamlingen, dvs. fredag den 3. juni. Dette nummer af Matilde vil kunne tilgås via www.mathematics.dk Specialeprisen 2015 Efter generalforsamlingen er der overrækkelse af Dansk Matematisk Forenings specialepris for 2015. Prisen er på 15.000 kr, doneret af EDLUND A/S. Dansk Matematisk Forening er taknemmelig og takker for, at Edlund A/S fungerer som sponsor for Specialeprisen i 2014, 2015 og 2016 med kr. 15.000 i hvert af årene. Prisoverrækkelsen finder sted efter generalforsamlingen (samme sted) og forventes at starte kl. 15:00 og vil bestå af • En kort velkomst ved Bjarne Toft og formanden for bedømmelsesudvalget Vagn Lundsgaard Hansen. • Prismodtageren Nilin Abrahamsen holder sammen med sin specialevejleder Professor Jan Philip Solovej, et foredrag om specialet og dets emnekreds Widoms’s conjecture for Flat Symbols and Scaling of Entanglement Entropy. Efter foredraget overrækkes prisen til Nilin Abrahamsen. • Efter det formelle arrangementet er DMF vært ved en uformel reception. Denne del af arrangementet forventes at starte omkring kl. 16:15 og slutte omkring kl. 17:30. Bjarne Toft Mathematics and Computer Science University of Southern Denmark DK-5230 Odense M, Denmark btoft@imada.sdu.dk
participants (1)
-
Bjarne Toft