Uofficielle DAIMI-mesterskaber i programmering (NWERC 2008 Kvalifikation) - på fredag

Igen i år vil vi fra DAIMI samle 2 hold til at deltage i ACM's årlige programmeringskonkurrence, hvor Daimi plejer at være så venlige at sponsorere deltagelsen. Kort fortalt er det en konkurrence hvor hold af 3 personer på 5 timer skal løse så mange problemer de kan ved hjælp af kun en computer. Vi udtager holdene på baggrund af en individuel kvalifikationsrunde, så du behøver ikke finde et hold selv. Dette plejer at være vældigt sjovt og udfordrende at være med til! Problemerne er programmeringsopgaver, typisk af algoritmisk art. Der kræves ikke specialviden, så kendskabet man har fra dADS er rigeligt til at kunne klare langt de fleste opgaver. Konkurrencen bliver i år holdt i Utrecht i Holland, i weekenden 22.-23. november 2008, så man skal kunne tage med til Utrecht denne weekend. Derudover bliver der afholdt en nordisk konkurrence (http://ncpc.idi.ntnu.no/) i hvilken vi måske også vil deltage. Nysgerring, læs mere her: http://nwerc.eu , http://www.daimi.au.dk/~mgreve/algocomp/ . Som nævnt består hvert hold af 3 personer. Der er kun få begrænsninger på hvem der kan deltage på holdene. Disse findes her: http://icpc.baylor.edu/icpc/Regionals/About.htm#Team_Composition og her : http://icpc.baylor.edu/icpc/Regionals/EligibilityDecision.pdf Vi finder holdene ved en tilsvarende, men individuel konkurrence, som vi at kalde Det uofficielle DAIMI-mesterskab i programmering. Dette afholdes: ---- fredag d. 29. august 2008 klokken 14:15 til ca. 19:00 i Stibitz-bygningen, lokale 113. --- Er du uhjælpeligt forhindret i at deltage d. 29. august men gerne ville have været med, så skriv alligevel - så kan vi måske finde en løsning. For flere informationer om konkurrencen se ovenstående sider eller læs følgende artikler om konkurrencen nogle tidligere år: http://www.katrinebjerg.net/nyhedsbrev/03/dec03/progr.htm http://www.daimiposten.au.dk/Arkiv/Marts2003/acm.html http://www.daimiposten.au.dk/Arkiv/December2001/acm.html Til sidst kan nævnes at konkurrencen i Utrecht også har til formål at udtage hold fra Nordvesteuropa til at deltage i verdensfinalen, der vil blive afholdt i 2009 i Stockholm i Sverige. Skriv til os, hvis der er spørgsmål omkring konkurrencen eller andet. De tilladte programmeringssprog er C, C++ og Java. NB: Vi er bekymret for om vi har nok GNU/Linux-maskiner til rådighed i vores lokale i Stibitz som åbenbart er bleven inficeret med Windows i en unormal høj grad. Vi håber at det går (og man kan sikkert godt bruge Windows i en snæver vending) men opfordrer også folk til at tage en bærbar computer med hvis muligt. For at vi kan holde styr på hvor mange der kommer på fredag ser vi gerne at i tilmelder jer ved at sende en email til thomasm@daimi.au.dk . Thomas Mølhave og Mark Greve
participants (1)
-
Thomas Moelhave